Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Økonomi er mit udgangspunkt

Af FINN GADE KNUDSEN - 18. maj. 2017 KL. 13:52

En øget selvforsyning af køernes foder er et mål, som skal sikre et billigere foder, uden at påvirke køernes produktion negativt.

Mælkeproducent Tage Kjærgaard, Jakobsminde ved Storvorde, har økonomi og bundlinje som langt vigtigere sigtelinjer end høje produktionsresultater. Målsætningen for ydelsen har derfor længe været 10.000 kg mælk, og først nu er dette ændret mål til 11.000 kg.

- Egentlig er jeg ikke så fokuseret på, om de får topydelser, men mere at der er en sund økonomi, siger Tage Kjærgaard, som er femte generation på ejendommen, der i dag består af cirka 160 årskøer med opdræt, og 210 hektar under plov.

citat startcitat start

...Det er et klart mål for os, at vi skal producere mest muligt af vores foder selv...

citat slutcitat slut

Foderet på foderbordet er en traditionel TMR, med høj andel af græsensilage, lidt majsensilage og så cirka 8,3 kg Maxammonbehandlet korn. Mineralblandingen er ikke gårdmix, men i stedet en standardmineralblanding, og så er sojaen pillet helt ud til fordel for raps.

- Jeg har altid haft det lidt anstrengt med pulver i hvide poser, så det forsøger jeg at holde mig fra, siger Tage Kjærgaard.

Selvforsyning er et mål

På Jakobsminde har man altid haft stort fokus på økonomien, og det har altid været et mål, at mest muligt af køernes foder produceres selv. I sidste foderår, frem til høsten i 2016, havde Tage Kjærgaard en selvforsyningsgrad på 87 procent, når alt grovfoder og korn var talt med.

- Det er et klart mål for os, at vi skal producere mest muligt af vores foder selv, siger han.

Netop det mål har ændret sig en smule nu, hvor køerne får lidt mere korn, hvilket betyder en selvforsyningsgrad på 89,5 procent.

Efter sidste høst blev der gjort et forsøg med Maxammonbehandling af en portion af kornet.

- Vi har egentlig altid haft et pladsproblem i vores silo, og vi har ligget og kørt korn frem og tilbage fra foderstoffen, fortæller Tage Kjærgaard og fortsætter:

- Jeg har igennem længere tid været på udkig efter en løsning, så jeg kunne spare den udgift, der ligger i det.

2016 blev året, for han valgte den løsning at behandle omkring 150 ton vårbyg, så det kunne ligge i en bunke i foderlageret.

- Det har været en lang proces, hvor jeg har kigget lidt frem og tilbage på forskellige løsninger, og jeg har luret lidt til Maxammon flere gange, fortæller han.

Trods en ekstra udgift for behandlingen af kornet har den nye foderplan stadig resulteret i en billigere ration. Behandlingen af kornet med Maxammon og urea koster 0,165 kroner pr. kg korn, hvilket for Tage Kjærgaard svarer til knap 1,50 kroner mere pr. ration.

Læs mere i Bovilogisk

Læs mere i det nyeste nummer af Bovilogisk, der udkommer fredag den 19. maj.

Har du abonnement på bladet, kan artiklen allerede nu læses på www.bovilogisk.dk. Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen - klik her.

Der kan bestilles abonnement på www.bovilogisk.dk eller 7620 7970.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame