Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Økologiske mælkeproducenter slipper for tung registrering

Af mod - 21. dec. 2017 KL. 14:55

Økologerne kan fra næste år få godkendt afhorning af kvæg på bedriftsniveau. Dermed slipper de for de varslede krav om, at hver enkelt dyr, der skulle afhornes, skulle registreres via Tast-Selv.

Økologerne slipper - med Landbrug & Fødevarers mellemkomst - for at registrere hvert enkelt dyr, der skulle afhornes via Tast-Selv.

Det var en revision fra EU-Kommissionen, der i foråret fik Landbrugsstyrelsen til at varsle, at de økologiske landmænd fremover kunne risikere at skulle indtaste de cirka 30.000 årlige afhorninger af økologiske dyr enkeltvist via Tast-selv-systemet.

Den udmelding gav dengang en del panderynker i erhvervet:

- Dels fordi, der bliver tale om en dobbelt registrering hos landmændene, og dels fordi, det pt. er både omstændeligt og ustabilt at taste noget som helst i Tast-selv, fortalte økologichef hos Landbrug & Fødevarer, Kirsten Lund Jensen, i maj 2017.

Ministeren lytter

Derfor er det også særdeles glædeligt, at Landbrugsstyrelsen nu har lyttet til Landbrug & Fødevarers bekymringer og forslag, og fra 2018 præsenterer en langt mere pragmatisk løsning for registrering af afhorning af kvæg. Det siger Hans Erik Jørgensen, der er formand for Økologi-sektionen hos Landbrug & Fødevarer:

- Her skal der lyde en særlig stor tak til Esben Lunde Larsen og Landbrugsstyrelsen, fordi de har været lydhøre og villige til at finde brugbare løsninger, siger økologi-formanden og fortsætter:

- Det er nemlig utrolig vigtigt, at vi ikke får tunge administrative krav, der fjerner landmandens fokus på at gøre dét, han allerhelst vil; nemlig at passe sine dyr og sit landbrug. Vi har som landmænd brug for simple og driftssikre løsninger i forhold til registreringer til myndighederne. Og så er det altså helt vildt dejligt med en minister, der vil handle, når vi fortæller ham om de udfordringer, der trækker i den forkerte retning.

Fremover skal de økologiske mælkeproducenter derfor kun én gang for alle søge om godkendelse til afhorning på bedriften og altså ikke for det enkelte dyr.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame