Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Nytårsgave fra Danish Crown gavner socialt udsatte

Af mbl - 28. dec. 2016 KL. 10:44

En donation af oksemørbrad til Kofoeds Skole bliver ikke kun del af velsmagende nytårsmåltider, men motiverer også til at yde hjælp til selvhjælp.

Kofoeds Skole i København fik en gave med tyngde, da institutionen for socialt udsatte for nylig modtog et parti oksemørbrad af Danish Crown Beef.

Ikke kun fordi kødet kommer til at vække glæde og fylde maverne til en middag for 250 af skolens elever - som menneskene med tilknytning til Kofoeds Skole omtales - men også fordi oksemørbraden bidrager til skolens grundholdning. Det siger forstander Robert Olsen.

- For Hans Christian Kofoed, som grundlagde Kofoeds Skole i 1928, var det et princip at yde hjælp til selvhjælp til mennesker med sociale vanskeligheder. Derfor handler det også i dag for skolen om ikke kun at give, men at tilbyde eleverne muligheder for at være deltagende og arbejde i fællesskab. Her passer Danish Crowns gave - som vi selvfølgelig er meget glade for - perfekt, fordi nogle af vores elever, i samarbejde med medarbejdere fra skolen, arbejder i køkkenet og skal tilberede oksemørbraden til sig selv og de andre elever, forklarer Robert Olsen.

Dertil kommer, at maden er et centralt element på Kofoeds Skole. Ved at arbejde i køkkenet, på autoværkstedet eller et andet af skolens værksteder - der alle fungerer som "almindelige arbejdspladser" - optjener eleverne nemlig point, som de kan bruge til at købe mad i kantinen.

Gode oplevelser

På den måde bliver maden en motivation for eleverne til at indgå i skolens aktiviteter og forebyggelse af social slagside.

- Vores elever er hjemløse, misbrugere, psykisk syge og andre udsatte, der har svært ved at begå sig på en arbejdsplads såvel som i sociale sammenhænge. Ved at blive en del af et arbejdsfællesskab får de styrket deres sociale og personlige færdigheder i stedet for at sidde isolerede og alene derhjemme, siger Robert Olsen.

Danish Crown Beefs CEO Finn Klostermann er glad for, at Danish Crown ved at donere oksemørbraderne til Kofoeds Skole kan være med til at skabe gode oplevelser med mad.

- Det er en del af vores sociale ansvar, lige som skolens tilbud til eleverne om at arbejde med institutionens køkken passer godt til vores fokus på mad, siger Finn Klostermann.

Over 600 elever kommer dagligt på Kofoeds Skoles tre afdelinger i København, Aalborg og Aarhus, Skolen har desuden en afdeling i Nuuk samt søsterskoler i ni øst- og centraleuropæiske lande.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame