Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Nye tekniske krav til mælkekøletanke

Af ame - 27. okt. 2017 KL. 13:49

Med effektiviseringen af Arlas indtransport og logistik følger nogle tekniske krav til mælkekøletankene - lyder det fra Seges.

Arlas nye regler for tillæg omkring indvejning og logistik kommer også til at påvirke de krav, som stilles til mælkekøletankene, skriver Seges. Det gælder især tankenes udløbsrør, men også kravene til buffertank. Derfor er Seges i gang med at opdatere bilaget til 'Arlagården - Tekniske krav til mælkekøletanke'. Opdateringen kommer blandt andet til at indebære følgende:

3" udløbsrør

Alle nye tanke og brugte tanke, som stilles op som ordinær tank, skal være forsynet med 3" udløbsrør. Det gælder både selve hullet ind i tanken, lukkeventilen og udløbsrøret helt frem til vaskemanchetten. Umiddelbart før eller i vaskemanchetten kones røret ned til 2½" før tilkoblingsunionen. Der ændres således ikke på selve tilkoblingen, der forsat vil være 2½". Det indføres for at effektivisere mejeriets indtransport. En test i praksis på tanke med forskellige størrelse udløbsrør har vist, at indpumpningskapaciteten øges med godt 30 procent ved at gå fra 2" udløbsrør til 3" udløbsrør, skriver Seges.

Buffertanke

Det er Arlas langsigtigede mål, at mælken kan afhentes på alle tider af døgnet uafhængig af gårdens malketider. Ruteplanlægningen kan optimeres, og der kan opnås besparelser. Derfor vil det nuværende tillæg for uafhængig afhentning på 0,33 eurocent pr. kg stige til 0,5 eurocent pr. kg fra 1. januar 2018, skriver Seges. Ambitionen er, at uafhængig afhentning skal være standard i Arla fra 2022. Uafhængig afhentning kræver buffertank. Kravene til buffertanke præciseres derfor i bilaget, da der har været lidt forvirring omkring reglerne for AMS og konventionel malkning, der ikke er ens.

Buffertanke ved konventionel malkning

Hvis der malkes i malkestald eller i bindestald, er kravene til buffertanken, at den skal kunne rumme mindst en malkning. Tanken skal være forsynet med køling og omrøring efter de samme regler, som gælder for den ordinære tank. Da der ikke skal hentes mælk fra buffertanken, er der ikke krav til størrelse på tankens udløbsrør, bøjninger og placering af tanken. Den mælk, der malkes i buffertank, skal man selv pumpe i den ordinære tank efter endt malkning og kommer som sådan ikke mejeriet ved. Kun hvis buffertanken i perioder skal bruges som ekstratank, og der så skal afhentes mælk fra den, gælder der de samme krav, som til den ordinære tank - herunder kravet om størrelse på udløbsrør og at tankens tilkobling skal være placeret i mælkerummet, skriver Seges.

Buffertanke ved AMS

Med malkerobotter er der ikke krav om nogen bestemt størrelse på buffertanken. Den skal blot kunne rumme den mængde mælk, der kommer fra robotterne, i den tid det tager for tankvognen at tømme tanken og den efterfølgende vask af tanken. Der er ikke krav om køling på selve buffertanken, blot at kølingen er påbegyndt senest 45 minutter efter udmalkning. Det vil sige, at det er tilstrækkeligt med en forkøling af mælken, inden den går i buffertanken. Der er dog den regel, at problemer med at holde kimtallet nede kan udløse et krav om køling på buffertanken, skriver Seges.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame