Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Nye madrasser øger komforten

Af OLE LEONHARDT, staldskribent, Løgumkloster - 18. apr. 2017 KL. 13:06

Et af vinterens projekter hos Leonhardt I/S har været at få nye madrasser monteret i en del af stalden.

I januar blev der lagt nye madrasser, 127 stk, hos de ældre køer hos Leonhardt I/S. De gamle Erri comfort-madrasser var udtjente. De havde fået ny topdug på et par gange og burde have været skiftet for et år siden. Valget faldt på Aquastar-madrassen fra staldmæglerne. En latexmadras på 3,5 centimeter i bunden, og cirka 4,0 centimeter vand på toppen.

Vi var spændte her på gården, og det, tror jeg også, sælgere og montører var, da det var ét sted i Danmark, de skulle monteres.

Erfaringen med madrasserne er indtil videre gode. Vi kan se, at drøvtygningen i gennemsnit er steget med 20 minutter ifølge de Ruminact-transpondere, de ikke konstaterede drægtige køer har om halsen.

Ydelsesstigningen er indtil videre udeblevet, men vi håber på, at der på sigt vil være en gevinst. Også på benene. Køerne ligger rigtig flot i madrasserne, og de ligger meget. Kommer vi ud om morgenen eller midt på dagen, er det meget få køer, der står op i sengene. Brystplanken er der også vand i, så de ikke banker knæet ind i en hård plastslange, når de lægger eller rejser sig.

Vi har flyttet nakkerøret længere tilbage på sengen, da vi syntes, for mange køer sked i sengene, når de rejste sig. Det synes at have hjulpet.

Eneste udfordring, vi umiddelbart har kunnet få øje på, er, at køer med mælkespild, ligger og sopper rundt i det, da baghasen ofte ligger og trykker ned på i madrassen lige der, hvor yveret er.

Vi bruger mere udtørring end tidligere, da de ikke er gennemtrængende, som de gamle var, men til gengæld bruger vi ikke længere nær så meget halmstrøelse. Indtil videre veksler vi mellem hydratkalk et par gange om ugen og så foderkridt.

Læs mere i Bovilogisk

Læs mere om Leonhardt I/S i det nyeste nummer af Bovilogisk, der udkommer fredag den 21. april.

Har du abonnement på bladet, kan artiklen allerede nu læses på www.bovilogisk.dk. Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen - klik her.

Der kan bestilles abonnement på www.bovilogisk.dk eller 7620 7970.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame