Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Nu kan dansk oksekød afskibes til Japan

Af Finn Gade Knudsen - 19. mar. 2016 KL. 13:36

Efter 15 år kan de danske oksekødsproducenter endelig få afskibet oksekød til Japan, skriver Ritzau.

Det sidste papirarbejde hos de japanske myndigheder er på plads, og det betyder, at japanerne i den kommende tid vil kunne sætte tænderne i indmad og udskæringer fra oksekød, som de betragter som store delikatesser. Landbrug & Fødevarer ser det som en kæmpe mulighed for yderligere eksport til andre asiatiske markeder.

Det er en måned siden, at den formelle godkendelse på, at danske virksomheder igen kan eksportere oksekød til Japan, kom på plads. Nu er den reelle godkendelse kommet:

citat startcitat start

Det er et meget lukrativt marked, eftersom det er indmad og udskæringer, som normalt ikke har den store værdi i Europa

- Jan Laustsen, områdedirektør hos Landbrug & Fødevarer

citat slutcitat slut

- Det betyder, at myndighederne er færdige med deres arbejde, og at oksekødet reelt kan flyttes ind på markedet, og at varerne kan afskibes, siger Jan Laustsen, områdedirektør for Handel, Marked og Ernæring i Landbrug & Fødevarer og fortsætter:

- Det er et meget lukrativt marked, eftersom det er indmad og udskæringer, som normalt ikke har den store værdi i Europa, men som betragtes som delikatesser i Asien.

Der ligger samtidig en kæmpe mulighed for yderligere eksport for danske oksekødsproducenter og venter.

- Lige nu er der udsigt til eksport for et tocifret millionbeløb, men vi forventer en positiv effekt til andre asiatiske markeder, siger Jan Laustsen.

Forbud mod import af oksekød fra EU begyndte i slutningen af halvfemserne, da kogalskaben ramte Europa, så det er altså 15 år siden, at der sidst blev eksporteret oksekød til Japan.

I 2015 var japanske sundheds- og fødevaremyndigheder på to omfattende inspektionsbesøg hos danske oksekødsproducenter og hos Fødevarestyrelsen. Målet var ved selvsyn at få dokumenteret, hvordan Danmark arbejder med forbruger- og fødevaresikkerhed. Møderne banede vej for de aftaler, som blev indgået mellem Miljø- og Fødevareministeriet og de japanske samarbejdsparter i sidste måned.

- Der er ingen tvivl om, at japanerne er nogle af de mest grundige mennesker i verden, når det gælder fødevaresikkerhed. Når Japan vælger at tage dansk oksekød ind, bekræfter det, at vi producerer nogle af de mest sikre fødevarer i verden, siger Jan Laustsen.

NyhedsbrevFå nyhederne først!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs artiklen på dit foretrukne medie

Læs artiklen på Tablet

Tablet

Læs artiklen på Smartphone

Smartphone

Læs artiklen på Desktop

Desktop/E-avis

Læs artiklen på Print

Print

reklame