Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Naturpleje ved Randers Fjord

Af MAN - 3. jun. 2019 KL. 07:45

Deltidsudvalget i Djursland Landboforening sætter fokus på forhold omkring naturpleje og anlæg af mini-vådområder, og inviterer til et aftenarrangement på Udbygård hos Sten Randers Knudsen, Udbygård.

Naturpleje med kødkvæg er i fokus til arrangementet som starter på Udbygård 13, juni kl. 19.30, Her vil Sten Randers Knudsen orientere om, hvordan han praktiserer naturpleje med kødkvæg ved Randers Fjord og strandengene ved Udbyhøj. Herefter kører de besøgende til Randers Fjord og går en aftentur og ser på naturpleje i praksis.

Jørgen Schmidt, I/S Lime Hegn, vil give orientering om forskellige hegnstyper og en praktisk indføring i den mest optimale hegning af naturarealer, der afgræsses med kvæg. Ligeledes vil Jørgen Schmidt redegøre for muligheder og regler for tilskud til hegning med videre.

Nye miniområder

Afdelingschef og oplandskonsulent Rikke Skyum, Djursland Landboforening, deltager i arrangementet, og vil fortælle om retningslinier og muligheder for placering og etablering af minivådområder. Minivådområder renser drænvand for kvælstof og fosfor inden udløb til fjorde og hav. Rikke Skyum kommer også ind på tilskud til etablering samt kompensation for udtaget areal og til vedligehold.

Aftenen slutter på Udbygård, hvor Sten Randers Knudsen vil give et historisk rids om Udbygårds mere end 150 års historie.

Alle med interesse for naturpleje er velkomne til at deltage i arrangementet.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame