Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Når budget og strategi bliver hverdag

Af Josefine Ørts Felletoft - 19. nov. 2018 KL. 08:00

  • ww313014_1
  • Udklip6.PNG

Som erhvervsdrivende landmand kan der være meget at holde styr på - heriblandt budget og strategi for bedriften. To landmænd fra Sønderjylland har valgt at hente hjælp og samarbejde udefra.

Budgetter og strategier kan trække tænder ud, men hvis man som landmand vælger at gøre det som to landmænd fra Sønderjylland, går det hele meget nemmere.

Preben Madsen på 50 år fra Løgumkloster er økologisk mælkeproducent og planteavler. I 1995 overtog han sin nuværende gård fra sine forældre, hvor han i dag har 170 køer, ejer 280 hektar jord og forpagter 100 hektar.

På bedriften er der ansat tre ud over Preben Madsen selv og hans hustru, Mette Madsen.

Budget og strategi for bedriften er ikke noget, som Preben Madsen altid har gået op i.

- Til at begynde med var landbruget så småt, at vi ikke lavede budget. Det var omkring år 2000, da vi blev større og banken forlangte det, at vi gik i gang med at lave budget. Det, synes jeg, er fair nok, for ellers ville jeg jo ikke vide, hvad behov jeg har for penge løbende henover året, fortæller Preben Madsen.

I dag lægger Preben Madsen budget for et år frem, så der er styr på, hvad der skal bruges af penge - eksempelvis på foder og indkøb af såsæd. Men han gør det ikke alene. For med på sidelinjen har han en driftsøkonomikonsulent fra Sønderjysk Landboforening og en til at stå for regnskabet.

- Hvis der skal laves investeringer, og vi får nye idéer, er det vores driftsøkonomikonsulent, vi taler med. Så rådgiver han, sætter tal på og giver noget sparring på området, fortæller Preben Madsen.

Sikkerhedsnet

Preben Madsen mødes med sin rådgiver cirka tre-fire gange om året og holder løbende kontakt via mail og telefon. Udover rådgivningen fra Sønderjysk Landboforening har Preben Madsen også tilsluttet et gårdråd, som driftsøkonomikonsulenten er tovholder på. Derudover er en foder-, regnskabs- og planteavlskonsulent en del af gårdrådet foruden Preben Madsen og hans hustru.

- Selvom vi har et gårdråd, er det i sidste ende os selv, der bestemmer. Men det er en styrke for os at have - det er et sikkerhedsnet, for jeg ved, at de vil kunne styre det uden mig og ved, hvad der foregår, siger Preben Madsen om gårdrådet, der har eksisteret i omkring fire år.

- Når vi mødes, har vi sommetider en dagsorden - det kan for eksempel omhandle udbytte i marken, ydelse ved køer eller hvad man kan gøre som økolog for at optimere. Vi holder ofte gårdrådsmøde som opstart til et budget, fortæller Preben Madsen.

På gården sørger Preben Madsen og hans hustru selv for at tage initiativet til at mødes med gårdrådet, når det er nødvendigt. Oftest har de kigget på strategier og ønsker for fremtiden inden, så de er velforberedte, når de mødes med samarbejdspartnerne i gårdrådet.

Holder bedriften kørende

For Preben Madsen har det haft stor betydning, at han nu har sparring og hjælp at hente fra både Sønderjysk Landboforening og gårdrådet.

- Det er med til at holde mit firma kørende - det er en hjælp, jeg køber, for at styrke virksomheden. Jeg ved også, at det giver banken en tryghed - bankrådgiveren bruger budgetterne meget, og de ved altid, hvad der foregår, fortæller Preben Madsen, og fortsætter:

- Min troværdighed som virksomhedsleder er jo ikke til stede, hvis ikke jeg ved, hvad der foregår på gården.

Selvom der nu er flere end tidligere, der holder øje med, hvad Preben Madsen foretager sig, opfatter han det ikke som noget negativt.

- Jeg er blevet bedre til at se på, hvad der er planlagt og derefter holde mig til det. Hvis jeg vil gøre noget andet, skal jeg have en begrundelse for det. Det tror jeg, er en rigtig god ting, for der bliver sat ord på beslutningerne, og dermed bliver det hele lige overvejet en ekstra gang - og det kan faktisk være rigtig sjovt at se på det hele med økonomiske briller, fortæller Preben Madsen.

Ikke spild af penge

John Jørgensen på 47 år fra Bylderup-Bov, der er økologisk mælkeproducent og planteavler, har haft sin gård siden 1996. I dag har han 200 køer, 145 hektar jord og forpagter yderligere 80 hektar. Udover ham selv er der tre fuldtidsansatte på gården.

I 2014 oprettede han et gårdråd med sin kone, en til at stå for budget og med hans allerede eksisterende planteavls- og kvægbrugskonsulent. Inden da havde John Jørgensen aldrig lagt budget for bedriften. Beslutningen om gårdrådet blev taget efter to år med negativ indtægt.

- Jeg tænkte, at nu skulle der ske noget. Jeg havde hørt om gårdråd ved en anden landmand, som var rigtig glad for det. Mange synes jo, at det er spild af penge, men kvægbrugskonsulenten og planteavlskonsulenten er jo alligevel tilknyttet og snakker sammen, fortæller John Jørgensen.

Når gårdrådet mødes cirka to gange om året ved John Jørgensen, bliver der både drøftet budget og strategi for gården.

- Ved de første møder handlede det mest om at få ydelserne og indtjening op, mens omkostningerne skulle ned. Vi satte et mål for indtjeningen, og det mål har vi nået, så nu er strategien at holde os der, fortæller John Jørgensen.

En svær begyndelse

John Jørgensen indrømmer, at det ikke var helt let i begyndelsen, når andre skulle tage del i hans beslutninger.

- I starten fortrød jeg faktisk, at vi havde oprettet gårdrådet. Før bestemte jeg jo selv, og hvis jeg ikke fik tingene gjort, var der jo ingen, der holdte øje. Som landmand kan man hurtigt komme til at gå rundt i sin egen lille verden. Nu er der hele tiden nogle, som følger op og tager del i det, siger John Jørgensen, og fortsætter:

- Det er ikke nødvendigvis store ting, der bliver lavet om på. Men nogle ting har jeg altid gjort på en bestemt måde, og nu har de vist en smartere måde. Vores mand, der står for økonomien, er enormt god til at analysere. I begyndelsen tænkte jeg, at det blev lidt for meget med al den analyse, men jeg må give ham, at han fanger så mange ting, som han kan sætte om i penge, og derved finde ud af, hvad det koster at lave, hvad det kan give, og hvad risikoen er.

Hos John Jørgensen har gårdrådet eksempelvis været med til at ændre på, at det nu er en maskinstation, der pløjer, da det ikke gav overskud at gøre det selv.

Vigtig viden og gode kontakter

Der skulle ikke mere end to møder til med gårdrådet, før John Jørgensen kunne se fordelene. Han er i dag meget glad for sin beslutning om at tilknytte et gårdråd.

- Det er jo de tre vigtigste konsulenter, jeg har samlet. De interesserer sig meget for det og sætter sig ind i tingene. Det er absolut en fordel at have dem med, og selvfølgelig også en fordel, at det er nogle konsulenter, der virkelig vil mig og min bedrift. Jeg nyder godt af deres kontakter og viden - for eksempel har planteavlskonsulenten givet mig gode kontakter i forhold til foder, mens økonomikonsulenten er kommet med forslag til steder, hvor vi kan søge tilskud, som jeg ikke kendte til i forvejen. De kender jo til det hele, fortæller John Jørgensen.

For John Jørgensen er det ikke negativt, at der bliver tjekket op på de ting, som bliver planlagt for gården. Han vil helt sikkert anbefale andre landmænd at få et gårdråd.

- Det har givet mig en helt anden ro. De ting jeg går og tænker på i forhold til gården - om det nu er det rigtige eller ej, har jeg mulighed for at vende med dem. Når der skal investeres, er det jo ikke lige noget, man løber hen og diskuterer med naboen, så det er rart, at jeg kan gå til mit gårdråd, siger John Jørgensen, og tilføjer:

- Når jeg præsenterer en idé, har konsulenterne jo ofte set det samme ved en anden landmand. Dermed kan de fortælle, om det har virket eller ej. For hvis det ikke har været en god idé et andet sted, vil det formentligt heller ikke være det her.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame