Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Mejerierne hædrer grundforskning i mælk

Af esu - 18. maj. 2017 KL. 14:27

Mejeriforeningens Initiativpris tildeles i år Milk Genomics - et stort dansk/svensk forskningsprojekt, som giver ny indsigt i råvaren mælk, og hvordan koens gener har indflydelse på mælkens kvalitet.

- Med tildelingen af årets 'Mælkepris' til Milk Genomics vil vi gerne belønne det lange, seje træk, hvor forskere og andre fagfolk arbejder sammen om at skabe ny viden om selve grundlaget for sektoren: Råvaren mælk.

Med disse ord overrakte Mejeriforeningens direktør Jørgen Hald Christensen torsdag eftermiddag organisationens Initiativpris - også kaldet 'Mælkeprisen' - til et omfattende dansk/svensk forskningsprojekt med titlen Milk Genomics. Professor Lotte Bach Larsen, Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet modtog hæderen og de medfølgende 25.000 kroner på vegne af det samlede forskerteam. Prisoverrækkelsen fandt sted i forbindelse med Mejeriforeningens årlige generalforsamling på Koldkærgaard i Skejby.

- Forskning er afgørende for udvikling af mejerisektoren i Danmark, fortsatte Jørgen Hald Christensen.

- Milk Genomics har givet en masse spændende resultater og nye indsigter, som helt sikkert vil danne grundlag for udviklingen af dansk mælke- og mejeriproduktion i årene fremover.

Bedst oste-mælk

Milk Genomics er titlen på en omfattende samling forskningsprojekter på tværs af nabolandene Danmark og Sverige. Projekterne har kørt i cirka 10 år og handler helt grundlæggende om at identificere hvilke af malkekoens gener, som er afgørende for mælkens funktionelle og ernæringsmæssige egenskaber. Efterfølgende har forskerne fundet frem til, hvordan man kan påvirke disse egenskaber gennem avl.

Man har for eksempel identificeret de gener, som bestemmer mælkens koaguleringsevne, hvilket har stor betydning i osteproduktion. Det åbner mulighed for at sammensætte en besætning af malkekøer, som leverer den optimale ostemælk.

Enormt datagrundlag

Basis i projektet er et stort antal mælkeprøver fra danske og svenske malkekøer af racerne jersey, sortbroget dansk malkerace og rød svensk malkerace.

Der findes lignede forskningsprojekter i andre lande (for eksempel USA og Holland), men det dansk/svenske projekt har vakt international opsigt på grund af et meget stort datagrundlag og et meget bredt felt af analyser.

Hovedprojektet er nu afsluttet, og resultatet er en unik indsigt i råvaren mælk; hvilke faktorer, der bestemmer mælkens kvalitet og - ikke mindst - hvordan man kan avle sig frem til mælk med bestemte kvaliteter.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame