Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Mejeridirektør bliver ridder af Dannebrog

Af ame - 8. aug. 2018 KL. 08:19

Direktør for Thise Mejeri, Poul J. Pedersen, får Ridderkorset af Dannebrogsordenen

Den administrerende direktør for Thise Mejeri siden 1992, Poul J. Pedersen, er blevet tildelt Ridderkorset af Dannebrogsordenen. Landsbymejeriet har under hans ledelse udviklet sig til en milliardforretning. Det skriver mejeri.dk.

- Jeg er både forbavset, glad og stolt. Stolt over at have fået en sådan hædersbevisning, men sandelig også glad for, at der er nogen, der har tænkt, at jeg skulle have den, og derfor har indstillet mig, siger han til mediet.

Han kan nu kalde sig ridder af Dannebrog.

Overrækkelsescermonien foregik på mejeriet tidligt tirsdag, hvor ansatte og medlemmer af bestyrelsen kom med den gode nyhed.

Forud har kongehuset fået indstillinger fra kolleger, bestyrelsesmedlemmer, politikere, konkurrenter og detailhandlen blandt flere. Argumentet for at han skulle modtage ordenen var blandt andet:

"Udviklingen på Thise Mejeri og udviklingen af økologi i Danmark er to sider af samme sag, og Poul Pedersen har spillet en afgørende og helt central rolle i begge processer. Thise Mejeri har i perioden udviklet sig fra at være et lille landsbymejeri med fem-seks ansatte, til at blive Danmarks næststørste mejeri med 250 ansatte og en omsætning, der i år runder en milliard kroner."

- Jeg har haft mulighed for at arbejde det samme sted i lang tid og gøre min indflydelse gældende dér. Havde det ikke været for Thise Mejeri, var der nok ikke så mange, der havde kendt Poul Pedersen, siger direktøren.

- Sammen med en masse gode folk omkring mig, har jeg her haft muligheden for at udvikle en rigtig spændende virksomhed. Det er da et privilegium.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame