Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Med On-Farm Dyrkning er du et skridt foran

Af Signe Elkjær Bach, kvægdyrlæge, Ans Kvægpraksis - Dyrlæger & Ko - 16. mar. 2016 KL. 13:07

I dag bliver rigtig mange yverbetændelser behandlet uden at vi reelt ved om en behandling vil virke. Nu er der kommet et redskab der kan hjælpe os.

Det er ikke nogen hemmelighed at mælkeproducenterne bliver presset fra mange fronter. De skal optimere drift, overholde mange regler og samtidig imødekomme forbrugernes ønske om at levere mælk af høj kvalitet. Der er nyligt lanceret et koncept der imødekommer disse ønsker.

Jævnfør Danmap 2014 (Danmap 2015 er i skrivende stund ikke genereret) er forbruget af antibiotika til kvæg steget fra 12 ton i 2013, til 13 ton i 2014, samtidig med at antallet af kreaturer i Danmark faldt (antallet er dog på vej op igen i 2015).

Langt størstedelen af den antibiotika, der ordineres eller udleveres til kvæg går til yverbehandlinger. Det vil sige enten goldbehandlinger eller behandlinger af yverbetændelse.

Det betyder, at når mælkeproducenterne ønsker at sænke antibiotikaforbruget, er det nærliggende at vende fokus mod yverbehandlingerne.

Mælkeproducenterne skal lære at ikke alle køer, der udviser grad 1. og grad 2. yverbetændelse, nødvendigvis skal behandles med antibiotika.

Mælkeproducenterne skal derfor bruge et værktøj der kan hjælpe dem med at sortere i hvilke yverbetændelser, der kan behandles med smalspekteret penicillin, hvilke der eventuelt skal behandles med bredspekteret antibiotika, samt hvilke køer der slet ikke har gavn af en behandling.

Hvis man kigger lidt på hvad man isolere fra yverbetændelser kan man opdele fundene i hovedgrupperne: Gram positive bakterier, Gram negative bakterier, Andet og Steril. I et større studie fra Wisconsin blev der undersøgt 741 mælkeprøver fra 50 besætninger, hvor 35,6 procent var gram negative bakterier, 27,5 procent var gram positive bakterier, 9,6 procent var andet og 27,3 procent var sterile (ingen bakteriefund).

Det vil sige, at her ville hver fjerde ko (steril-gruppen) ikke have noget som helst ud af at modtage en behandling for yverbetændelse, selvom hun viser kliniske tegn. Hver tredje ko (gram negativgruppen) ville ikke respondere på en smalspekteret penicillinbehandling, som man typisk ville give som første valg med mindre man havde en formodet mistanke om eksempelvis coliinfektion.

On-Farm Dyrkning er udviklet som et støtteværktøj til mælkeproducenterne, der gør det enkelt at udvælge de yverbetændelser, der rent faktisk responderer på simple penicilliner. Det er derfor vigtigt som dyrlæge at guide og vejlede de landmænd, der vælger at benytte konceptet. Landmændene har fået en mulighed for at grovsortere i hvilke yverbetændelser, der med fordel kan behandles, men det er stadig dyrlægens arbejde at holde landmanden på ret kurs og inddrage landmandens fund i den videre rådgivning og handlingsplaner.

Læs mere i Bovilogisk

Læs mere, i det nyeste nummer af Bovilogisk, der udkommer fredag den 18. januar.

Har du abonnement på bladet, kan artiklen allerede nu læses på www.bovilogisk.dk. Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen - klik her.

Der kan bestilles abonnement på www.bovilogisk.dk eller 7620 7970.

NyhedsbrevFå nyhederne først!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs artiklen på dit foretrukne medie

Læs artiklen på Tablet

Tablet

Læs artiklen på Smartphone

Smartphone

Læs artiklen på Desktop

Desktop/E-avis

Læs artiklen på Print

Print

reklame