Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

LDM siger nej tak til klimaafregning

Af MAN - 2. jul. 2019 KL. 13:26

Arla har meldt ud at koncernen arbejder på at honorere klimavenlige mælkeproducenter. Meldingen får kritik af mælkeproducenterne. LDM kalder afregningen for et angreb på andelstanken.

Man behøver måske ikke længere spørge, hvad formålet - eller i hvert fald et af formålene, er med Global Mælkeleveranceaftale fra Arla Foods efter den seneste udmelding fra mejeriformanden: "Vi skal i retning af også at afregne efter det klimaaftryk, den enkelte landmand sætter" fremgår det af mediernes web-nyheder, skriver Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter.

- Det er et klart brud med den danske andelstanke, som tydeligt udtrykker, at alle får samme pris for mælk af ens kvalitet. Den buffet af afregningspriser, som Arla Foods tilsyneladende lægger op til, vil fuldstændig punktere det andelsretlige krav om ligebehandling og gennemsigtighed, siger Kjartan Poulsen, formand i LDM.

- Tillige vil en klimaafregning afvige fra det gode princip om, at kvaliteter kan måles og vejes. Naturligvis skal mælkeproduktionen reagere på samfundets krav til en klimaindsats. LDM vil foretrække en model, hvor den gennemsnitlige udledning fra mælkeproduktion reduceres gradvist, og hvis udviklingen går for langsomt, må alle andelshavere leve op til øgede, men ens krav, ligesom det gælder for eksempel i Arlagårdens bestemmelser om så mange andre ting, siger Kjartan Poulsen.

Politisk afregning

Hvis Arla Foods ser en god økonomi i reduceret klimaaftryk i mælkeproduktionen er det en mejeriopgave at løfte opgaven for alle andelshavere uden at sende problemet videre til den enkelte producent, mener Kjartan Poulsen.

- Hvorfor ikke lade hver enkelt afgøre, hvad der er lettest eller mest overkommeligt for vedkommende, som Arla Foods måske har i tankerne? Det kan godt opfattes som en god tanke, men det vil åbne en ladeport for politisk afregning, som kan formes til at tilgodese "vennerne". Man skal ikke opfatte "vennerne" som bestyrelsen eller repræsentantskabet, men måske hele nationer, måske svenskerne, hvor det kan være svært at holde produktionen oppe, måske englænderne, hvis det skulle vise sig at mælk bliver eftertragtet og stiger efter Brexit. Er det realisme eller ondsindet tankegang, spørger Kjartan Poulsen.

- Desværre er det ikke urealistisk. Mange af de danske andelshavere har jo allerede hørt, at danskerne skal være glade for de seneste tillæg for tankstuds og adgangsforhold og tidsuafhængig afhentning, for der er ikke så mange i udlandet, som kan indrette sig efter de tillæg, siger formanden.

LDM siger nej tak

- Fortæller Arla-repræsentanterne også det i udlandet? Næppe, men hvad fortæller de mon så i Sverige og UK og Tyskland? Og hvilke fordele har de andre lande i dag?

Formanden i LDM spørger om essensen i et andelsselskab er, at alle får samme pris, og at alle kan se eller kontrollere, at alle får samme pris for samme vare. I jurasprog hedder det forbud mod usaglig forskelsbehandling.

- Hvis først mejeriet laver buffet over klimatillæg med skønsmæssige tillæg for dit og dat, så er andelstanken helt væk, og det vil være et åbent spørgsmål om mejeriet overhovedet kan opretholde sin status som andelsselskab. Og hvad bliver det næste? Buffet med velfærdselementer. Buffet med organisationsforhold, hvor bedrifter med GLSA-medlemskab får største tillæg?

- LDM vil gerne være med til at udvikle mejeriet, men LDM vil ikke være med til at afvikle andelsselskabet gennem bagdøren. Det kan kun ske efter en medlemsvedtagelse. Selv om det måske er overflødigt at nævne, så gælder det naturligvis for alle ekstra krav til producenterne, at det skal afspejles i en højere indtjening i mejeriet. Og ikke kun fra danske kunder, siger Kjartan Poulsen.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame