Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Kuhn og Cowconnect går forrest i samarbejde om fuldfoder

Af esu - 22. dec. 2017 KL. 09:15

  • ww276011_1
  • ww276011_2

MI's store forhandlernetværk satser på teknik til fuldfoder.

Med den helt nye Kuhn Profile blanderserie etablerer MI sig for alvor som et seriøst bud, når det er tid til at investere i ny fuldfoderblander på en dansk kvægbedrift. Senest på MI's kick-off arrangement ved FGF grovfoderforsyning ved Give, kunne de mange interesserede landmænd se det brede sortiment inden for fordrings- og strøteknik blive vist frem og prøvekørt.

- Demodagen var blot starten på en stor satsning inden for teknik til fuldfoder, fortæller produktchef ved MI, Jakob N. Scheel.

Cowconnect har også, med sin mission om udvikling af et app-baseret fodringssystem vist, at de vil gå forrest og sætte en ny standard for, hvor enkelt kvægbrugerne kan få overblikket over hele fodringsarbejdet.

- Med mere end 65 kørende brugere siden opstarten tidligere på året, og en stor interesse for vores løsning på Agritechnica fra både vognproducenter og landmænd, kan vi se at vi har ramt noget rigtigt med den har løsning, fortæller Jesper Mortensen fra Cowconnect.

Alt for mange vejesystemer udnyttes ikke

Alt for mange vejesystemer er købt med lovning om at opsamle en masse fodringsdata, men desværre hører vi ofte landmanden fortælle, at de ikke får udnyttet systemet i praksis.

- Mange traditionelle typer af vejesystemer er simpelthen ikke brugervenlige nok, fortæller Bjarke Eg Sørensen fra Cowconnect.

- I øjeblikket opstarter vi 4-5 kvægbrugere om ugen med Cowconnect, og hver landmand får et opstartsbesøg med en grundig gennemgang af funktioner i app'en og opsætning af foderplaner. Her får vi opsat systemet, så det passer til netop den måde, fodringen klares på den enkelte bedrift. Vi sørger for at både ejeren og de medarbejdere, der blander foderet, bliver hjulpet godt i gang.

Demokørsel giver godt beslutningsgrundlag

- Med Cowconnect kan vi se et vejesystem, der både er usædvanligt brugervenligt og samtidig uden ekstra tidsforbrug rent faktisk opsamler fodringsdata, så det giver en værdi. Vi har allerede leveret flere nye Kuhn Profile vogne med Cowconnect, og hele det store MI-forhandler netværk har fået et godt samarbejde med Cowconnect omkring rådgivning og servicering af vejesystemet. Derfor er det et naturligt næste skridt i samarbejdet, at MI nu også tilbyder demokørsel med Cowconnect på både Kuhn Profile og den selvkørende SPW-serie. Vi oplever en stor efterspørgsel efter demokørsel med vores nye vognserie. Man skal blot oplyse til sin forhandler, at man ønsker Cowconnect på demovognen. Så leveres den opsat med bedriftens egne foderplaner og klar til brug, afslutter Jakob N. Scheel fra MI.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame