Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Klar til nytår efter et halvt år på hylden

Af MAN - 28. dec. 2018 KL. 13:30

Slagtere rundt i landet tilbyder en helt særlig type velhængt kød til nytårsmenuen.

Danish Crown har modnet højreb fra krydsningskalve i et halvt år, og resultatet er en helt unik smag.

De fleste danskere sætter tænderne i oksemørbrad eller oksefilet nytårsaften, men kødelskere har nu muligheden for at vælge noget helt nyt til nytårsmenuen.

Historien begynder i efteråret 2017, hvor en lille gruppe mennesker fra Danish Crown og grossisten Dansk Cater, der står bag AB Catering, BC Catering og INCO, arbejdede med lanceringen af konceptet Dansk Gastro Kalv. Undervejs i arbejdet opstod der en diskussion om, hvad der ville ske med smagen, hvis man modnede højreb fra en krydsningskalv i et halvt år?

Svaret kunne kun findes gennem en test og i foråret 2018 stod det klart, at modningsprocessen skabte en helt særlig smag, skriver Danish Crown.

- Umiddelbart troede jeg, at det magre kalvekød ville blive meget sart, og næsten umuligt at stege efter så lang en modning. Men kødet er faktisk ganske saftigt, og så tror jeg, at smagen vil overraske mange kødelskere, fortæller Claus Hein, der er salgsdirektør i Danish Crown.

Godkendt af stjernekok

Kort før jul sagde stjernekokken Thomas Pasfall fra Restaurant Pasfall i Odense ja til at stege og smage kødet for rullende kamera uden på forhånd at have smagt kødet.

- Som kok har man det bedst med at være i kontrol, men det var en sjov udfordring, og det er virkelig et spændende stykke kød at arbejde med. Det smager eksklusivt. Det er utroligt mørt, det har volumen og så har kødet en meget fin smag af modning, som fylder munden med umami, forklarer Thomas Pasfall.

Konceptet Dansk Gastro Kalv bygger på kød fra såkaldte krydsningskalve. Det vil sige, at landmanden krydser malkekøer med kødkvæg med det resultat, at kalvene vokser bedre. Samtidig løftes kødkvaliteten, så alt i alt forbedrer det landmandens regnestykke, og det har faktisk medvirket til at nedbringe eksporten af danske spædekalve med næsten en tredjedel siden 2013.

- Vi rammer skiven på både bæredygtighed, dyrevelfærd og danskhed, og det er noget som efterspørges af både professionelle kokke og forbrugerne lige nu. Samtidig vægter det også, at det netop er Danish Crown, der er vores samarbejdspartner, for det sikrer både, at kunderne kan få de mængder de efterspørger samt, at tilliden er helt i top i forhold til både produktion og fødevaresikkerhed, siger Jesper Bonderup fra Dansk Cater.

Goumet kalv

Danish Crown samarbejder med AB Catering, BC Catering og Inco om at udvikle Dansk Gastro Klav. Planen er at gøre Dansk Gastro Kalv tilgængelig for alle forbrugere ved at sælge kødet gennem slagterforretninger over hele landet.

- Dansk Gastro Kalv er gourmet. Derfor skal kødet enten sælges til professionelle eller af professionelle, som kan vejlede forbrugerne i hvordan de tilbereder kødet, så de får den optimale smagsoplevelse hjemme ved middagsbordet, siger Claus Hein.

11 slagtere rundt omkring i landet får for første gang Dansk Gastro Kalv i køledisken, når de i de kommende dage skal sælge kødet fra de højreb, der er modnet i mindst 180 dage.

Kødet fra højreb af Dansk Gastro kalv, der er modnet i mindst 180 dage kan købes hos følgende slagtere:

Salling Super i Aarhus og Aalborg, Slagter Maltesen i Birkerød, Osted Slagteren, Slagter Frimann i Roskilde, Slagter Jacob i Kalundborg, Kælderslagteren i Silkeborg, Mad Med Mere Gilleleje, Morten Slagter i Hvidovre, Slagter-Riget i Aarhus og Slagteren i Højslev.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame