Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Kalves drikkevaner skal undersøges

Af ame - 6. okt. 2017 KL. 10:51

Hvis kalve ikke drikker nok, går det ud over både tilvækst og trivsel - lyder det fra Seges.

Ifølge Seges skal det undersøges, om der kan opnås forbedret trivsel og tilvækst hos kalve, der tilbydes tempereret vand fra trug som supplement til koldt vand fra drikkekop.

I de fleste danske slagtekalvebesætninger tilbydes kalvene udelukkende koldt vand fra drikkekop. Mange kalve kommer fra enkeltbokse, hvor vandtildelingen er sket via skål. Derfor skal mange kalve først lære, hvordan en drikkekop virker, inden de kan optage væske herfra og få opfyldt deres behov, skriver Seges.

Studier viser, at kalve kan være op til 50 timer om at tage deres første måltid efter indsættelse. Ifølge Seges øger det bekymringen om, hvorvidt kalvenes væskeoptag bliver tilstrækkeligt.

Lunkent vand

Derfor vil Seges undersøge den produktionsmæssige og økonomiske betydning af , at kalve tildeles fri adgang til vandkop med koldt vand eller, at kalve tildeles fri adgang til tempereret vand på en temperatur mellem 35-40 grader fra åbent trug samt koldt vand fra vandkop fra indsættelse til to uger efter fravænning.

Det overordnede formål med denne praksisafprøvning er, ifølge Seges, at undersøge, om der kan opnås forbedret trivsel og tilvækst hos kalve, der tilbydes tempereret vand fra trug som supplement til koldt vand fra drikkekop, fremfor kun at tilbyde koldt vand fra drikkekop. Praksisafprøvning vil have fokus på effekten ved indsættelse, igennem hele mælkefodringsperioden og i 14 dage efter fravænning.

Temperaturen har betydning

Der er kun meget begrænset information til rådighed omkring effekten af vands drikketemperatur på kalves væskeoptag, kraftfoderoptag, trivsel og tilvækst, skriver Seges. Studier har dog vist, at øges vandtemperaturen fra 6-8 grader til 16-18 grader, fordobles væskeoptaget hos kalve i mælkefodringsperioden. Og studier med malkekøer har vist, at køernes daglige vandoptag var signifikant højere ved vandtemperaturer på 35-40 grader end ved 10 grader. Samme studie viste også et betydeligt øget foderoptag (tørstof-optag) hos køer, der fik tildelt vand over 15 grader samt en betydeligt øget mælkeydelse ved vandtemperaurer over 35 grader. I praksis er der ifølge Seges en god effekt på kalvenes totale væskeoptag ved at tildele 35-40 grader varmt vand umiddelbart efter mælkefodring.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame