Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Gode perspektiver for dansk oksekød i Japan

Af mod - 11. jul. 2017 KL. 13:17

Danish Crown spår om bedre fremtid for dansk oksekød den nye den frihandelsaftale med Japan.

Det er ikke kun eksporten af dansk svinekød, der kan se frem mod bedre tider med den nye frihandelsaftale mellem EU og Japan, der blev indgået i sidste uge.

Også eksporten af oksekød er tænkt ind i aftalen, og perspektiverne er positive - om end der kommer til at gå længere tid, før forbedringerne slår fuldt igennem. Aftalen indebærer en gradvis nedtrapning af de japanske importafgifter på oksekød fra de nuværende 38,5 procent til ni procent over de næste 15 år.

Danish Crowns eksport af oksekød til Japan fylder stadig relativt lidt, men set med de langsigtede briller stiller frihandelsaftalen eksporten af dansk oksekød til Japan bedre.

- Her og nu er der ikke tale om noget jordskred, men vi er glade for, at processen er begyndt. Det stiller os bedre i konkurrencen med andre lande, f.eks. Australien, der allerede har en frihandelsaftale med Japan, siger Finn Klostermann, CEO i Danish Crown Beef.

Under 30 måneder

Danish Crown Beef har gennem godt et år eksporteret oksekød til Japan. Der er primært tale om specialprodukter, men man arbejder nu på, at andre delstykker følger efter.

- Frihandelsaftalen gælder kun dyr under 30 måneder, så kalvekød vil helt naturligt være den største bidragyder. Men der går en længere årrække, før nedtrapningen af importafgifterne på oksekød er slået fuldt igennem, og vi kan se den reelle betydning for vores eksport til Japan, understreger Finn Klostermann.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame