Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

God økonomi i kødkvæg

Af mbk - 14. maj. 2012 KL. 08:24

De økonomiske udsigter er fornuftige for landets godt 10.000 kødkvægsproducenter.

Stigende kødpriser og stor interesse for at bruge dyrene til naturpleje er hovedårsagen til de positive forventninger til økonomien i kødkvægproduktionen.

Det fortæller Jørgen Skov Nielsen, landskonsulent i Videncentret for Landbrug, Kvæg, til vfl.dk.

- Kødpriserne har nået et fornuftigt niveau, og vi forudser, at de vil stige yderligere i de kommende år. Det viser prognoser såvel fra brancheorganisationen samt fra slagteriet Danish Crown.

- De forbedrede priser skyldes blandt andet, at markedssituationen er ændret markant. Efterspørgslen på oksekød er steget. Og Argentina og Brasilien, som vi tidligere har importeret meget oksekød fra, har i stigende grad selv brug for kødet, og det er med til presse priserne op, siger Jørgen Skov Nielsen og fortsætter:

- Samtidig er der stor fokus på at bruge kødkvæg til naturpleje. Kvæg og andre husdyr har en vigtig rolle ved at afgræsse enge, moser og overdrev, og kødkvæg er på mange måder ideelle som naturplejere. Forventningen er, at der via forskellige støtteordninger bliver mere økonomisk rentabelt at pleje naturen på den måde.

- Sørger kødkvægsproducenterne samtidig for at blive selvforsynende med foder, så er der basis for en rigtig fornuftig økonomi i produktionen i de kommende år, siger han til vfl.dk.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame