Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Fint sand giver glade malkekøer

Af mbl - 2. jan. 2017 KL. 11:19

Målinger viser, at særlig finkornet sand giver bedre komfort til koen og dermed mere mælk.

Pyntesten, fugegrus, agrosand, ridebanegrus, skærver til haver og indkørsler, rabatgrus og leret stigrus. NCC Råstoffer leverer grus og sand i små og store mænger til mange forskelligartede opgaver. Fra en enkelt trailer sand til et privat haveprojekt til 100.000 ton om året til brug i beton til kæmpestore byggerier. Intet er for småt, og intet er for stort.

Blandt de mere specielle produkter er sand til malkekøer. De fleste vil nok tro, at køer står på halm i stalden? Og jo, det gør de mange steder, men faktisk er der en del landmænd, som sværger til en særlig slags sand. Det gør de, fordi de tal, man kan måle på i forhold til en kos velfærd, bliver bedre, når køerne i stedet står på noget bestemt sand. Der er mindre forurening, koen står bedre fast, og dens hove er mere rene. Endelig får det køerne til at ligge mere ned, og det er noget mælkebønder gerne vil have.

Det særlige kosand er meget finkornet sand, og der er landmænd, som er villige til at køre langt efter det for at få glade køer. Og en glad ko giver mere mælk, som mælkebønderne siger.

- Der er stor fokus på dyrevelfærd i landbrugsbranchen. På landbrugsskolerne er de unge landmænd blevet "opflasket" med, at sand er det bedste til malkekøer for at få den gladeste ko og den bedste mælk. Derfor har vi de seneste år sat yderligere skub i udviklingen af og kendskabet til produktet. Det har boostet vores salg af kosand fra 43.000 ton i 2012 til 110.000 ton i 2016, fortæller salgschef i NCC Råstoffer, Lars Flemming Sørensen.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame