Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Familier der arbejder sammen bliver sammen

Af Kate Frank Pommer - 15. sep. 2018 KL. 06:00

  • ww299328_1
  • ww299328_2
  • ww299328_3
  • ww299328_4

I disse år kan man hive store beløb i landbrugsstøtte- eller investering i Kroatien, men det har familienVrakic nægtet. De bor og arbejder flere generationer sammen.

Med lidt god vilje kan man sige, at Kroatien er formet som bogstavet u. Og landet kan inddeles i forskellige regioner, hvor dyrkningsjorden er meget forskellig. Det vel nok mest frugtbare område hedder Slavonien og må helst ikke forveksles med nabolandet, med det næsten samme navn, må man forstå, når man bevæger sig rundt i det frugtbare område. Her bor og arbejder en familie med efternavnet Vrakic, der slet ikke modtager nogen former for offentlig støtte eller investeringshjælp, fortæller de. Parrets fire sønner er alle involveret i familiens landbrug, der dækker 400 ha jord ved landsbyen Sice, hvor de både producerer kød, dyrefoder og korn til menneskeføde.

Generelt er indenrigsproduktionen af kød og malk faldende, men det er forbruget ikke, og derfor er importen af disse produkter særlig stor- Det gælder også foder til produktionsdyrene. Efter Kroatien blev medlem af EU i 2013 er 86 procent af importen fra andre EU-lande mens eksporten til EU kun er på 61 procent. De vigtigste importører af kroatiske produkter er primært nabolandene samt Tyskland. Det gælder også importen. Eksporten er størst inden for oliefrø, fisk, kornprodukter og drikkevarer.

Eget ansvar

I Slavonien har hvert familiemedlem i familien Vrakic sit ansvarsområde og hver deres gård, der er inkluderet i de 400 ha. For to år siden blev familieforetagendet desuden udvidet med en kvæggård. Historien om familen Vrakic i Sice er lidt anderledes end andre familiehistorier i området. De fleste unge flytter fra landdistrikterne og nogle helt ud af landet i håbet om bedre muligheder, en bedre uddannelse eller et bedre job.

Over halvdelen af den 4,4 millionstore befolkning bor i landdristrikter og ganske få har en højere uddannelse inden for landbrug. På mange måder ligner det danske landbrug overhovedet ikke det kroatiske, men på et punkt minder de mere om hinanden, end man tror. Her er der også problemer med generationskifte. Mere end en tredjedel af landmændene i Balkan-landet er over 65 år gammel og næsten tre ud af fire er over 50 år gammel. Det skyldes blandt andet, at de unge flytter til andre EU-lande. På den anden side er der mange af de ældre landmænd, der lever af deres egen produktion og altså ikke sælger dele af produktionen. Andelen af professionelle landmænd er begrænset.

Familien Vrakics fire sønner er i alderen 17 til 32 og har alle eller er i gang med en landbrugsrelateret uddannelse.

Uenighed om EU

Den almindelige kroater er ikke meget for at sige noget negativt om medlemskabet af EU mens Maskinbladet er på besøg og samtidig er der heller ikke lutter glæde her fem år efter landets indtræden i den Europæiske Union. Men ikke desto mindre er der store problemer med at konkurrere med de andre EU-lande, der har et langt mere effektivt landbrug og en offentlig administration, der er langt mere velfungerende og veludviklet. Produktiviteten ligger 50 procent lavere end resten af EU-landenes landbrugssektor.

Familien Vrakics sammenhold og måde at dyrke landbrug på er blevet anerkendt ved, at de er blevet nomineret sammen med ni andre til prisen som Kroatiens bedste familielandbrug. Erfaringerne fra familiens måde at drive landbrug på, bruger det ældste arbejdende medlem af familien, Antun Vrakic, i sit tætte arbejde med landbrugsministeriet og landbrugsorganisationer. Også et par bedsteforældre kommer på familiegården og hjælper den smule, de kan. Og de er også blevet oldeforældre til to børn.

På landsplan er der 116. 000 personer, der er ansat i landbruget, hvilket svarer til syv procent af arbejdsstyrken.

Lavt udbytte

Kroatiens afgrøder er domineret af korn og olieplanter og ikke afgrøder, der giver de høje udbytter. Produktiviteten og udbyttet er en del lavere end resten af EU. Den lave produktivitet skyldes blandt andet lav andel af dyrkbar jord, små bedrifter, efterveer fra efterkrigstiden og ineffektiv statslig administration. Disse problemer ser ikke ud til at blive løst i den nærmeste fremtid.

På familiegården er der fire traktorer, tre mejetærskere, moderne vandingsmaskiner og alle andre nødvendige fasciliteter for at kunne drive et moderne landbrug.

Fra 2014-2020 modtager Kroatien 5 mia. euro i landdistriktsstøtte. Planen er, at der skal bruges 383 mio euro om året. Hvilket svarer til 379 per hektar i støtte. Formålet med støtten i landdistrikterne er at øge konkurrenceevnen og beskytte livet på landet. Desuden vil landet kunne bruge 1,1 mia. euro fra EU. Så store beløb har landbruget ikke tidligere haft mulighed for at bruge til udvikling.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame