Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

EU-støtten er fortsat vigtig for dansk landbrug

Af MAN - 11. mar. 2019 KL. 10:00

Danmarks Statistik ude med nye tal. EU-støtten er især vigtig for planteavlere og mælkeproducenter.

Selvom landbrugsstøttens andel af driftsresultatet var mindre i 2014-2017 end i de fire forudgående år, er støtten fortsat vigtig for især planteavlsbrug og mælkeproducenter. For begge grupper oversteg støtten driftsresultatet. I forhold til resten af EU udgør støtten til danske landmænd en relativt stor del af driftsresultatet, mens støtten udgør en mindre andel af den samlede omsætning, skriver Danmarks Statistik i en pressemeddelelse.

For de cirka 10.000 heltidslandbrug udgjorde landbrugsstøtten mellem 20 procent og 170 procent af driftsresultatet som gennemsnit af årene 2014-2017. I den foregående periode 2010-2013 var spændet endnu større, idet støtten udgjorde mellem fem procent og mere end 300 procent af driftsresultatet, som er det beløb, der er tilbage til aflønning af landmanden og hans investerede kapital.

I begge perioder var støtten i forhold til driftsresultatet relativt størst for planteavlsbrug og mælkeproducenter og mindst for gartnerier og pelsdyravlere.

- Driftsresultaterne for de væsentligste driftsformer, konventionelt malkekvæg, svin og planteavl svinger op og ned, men tallene her viser, at mange landmænd ville få det svært, hvis man fjernede eller skar kraftigt i EU's landbrugsstøtte fra den ene dag til den anden, siger Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent, Danmarks Statistik.

Støttens andel af driftsresultatet var for de fleste driftsformer lavere i 2014-2017 end i den foregående periode, om end den i takt med dårligere driftsresultater er steget for bedrifter med pelsdyr og planteavlsbrug. Landbrugsstøttens andel af driftsresultatet er især faldet for mælkeproducenter. Det skyldes primært, at der nu ses bedre driftsresultater efter en overgang med stærkt stigende produktion og lavere priser i forbindelse med, at EU's kvoteordning for mælk ophørte i 2015.

Støtten er faldet de seneste ti år

Den direkte EU-støtte til dansk landbrug udgjorde 6,6 millarder kroner i 2017, hvilket er mindre end i 2008, hvor støtten beløb sig til 8 millarder kroner. Støtten bliver dermed et par procent mindre for hvert år.

Formålet med EU's landbrugspolitik er blandt andet at sikre en rimelig levestandard for landbefolkningen. Støtten er uafhængig af produktionen, og medvirker derfor også til at stabilisere indkomsten for landmandsfamilier mellem år, hvor priser eller udbytter svinger meget. Af den nuværende ordning ydes godt 80 procent som støtte til landbrugsjorden i form af en grundbetaling og en grøn betaling. Støtten kan variere pr. hektar afhængig af den historiske produktion, hvor for eksempel kvæg på bedriften i en tidligere referenceperiode udløser en højere støtte. Den resterende støtte på knap 20 procent ydes for eksempel til miljøvenlige dyrkningsmetoder.

Der arbejdes i EU med en revision af landbrugspolitikken fra 2020, hvor capping, omfordeling fra store til mindre landbrug, greening, miljø- og klimaindsats, og mere støtte til yngre landmænd er vigtige temaer.

Landbrugsstøtten betyder mere for driftsresultatet i Danmark end i de øvrige EU-lande

Sammenlignet med resten af EU er støtten i forhold til driftsresultatet markant højere i Danmark. I 2010-2016 udgjorde landbrugsstøtten ifølge Kommissionens opgørelse 123 procent af driftsresultatet i Danmark, mens støtten for EU i gennemsnit udgjorde 62 procent af driftsresultatet. I forhold til omsætningen, bruttoudbyttet, udgjorde støtten dog med ni procent en mindre andel i Danmark end i EU, hvor det samlede gennemsnit lå på 16 procent.

- Set i forhold til produktionens størrelse er støtten til landbruget i Danmark ikke så stor sammenlignet med andre EU-lande, men det er den derimod, når vi sammenligner landmændenes indkomst, siger chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen.

Uagtet om man sammenligner landbrugsstøtten med driftsresultatet eller omsætningen, skiller Finland og Nederlandene sig ud. I Finland udgør landbrugsstøtten 50 procent af omsætningen og cirka 2,5 gange driftsresultatet fra landbrug. I Holland er der mange arealintensive bedrifter og en stor væksthussektor. Her har støtten en mindre betydning i forhold til omsætning og driftsresultat, hvor andelen er henholdsvis 4 og 31 procent.

Tallene dækker 2010-2016, da 2016 er det senest tilgængelige for alle EU-lande. Driftsresultatet for de danske landbrug var stærkt stigende i 2017, hvorimod det vil falde for 2018 som følge af tørke og lave priser på svin.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame