Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Esben Lunde: Klimaudfordringer er globale

Af Erik Suhr - 26. feb. 2018 KL. 12:12

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen understregede, at klimaudfordringerne er globale, og ikke kun noget, som skal løftes i Danmark.

Da Miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen indtog talerstolen på årets kvægkongres i Herning, var det med et budskab om, at hans tid som minister er tilegnet en kamp for de danske landmænds vilkår.

- Min tid som minister er ganske kort. Jeres karriere som landmænd er meget længere. Men jeg kan garantere, at den tid jeg sidder i ministerstolen bliver målrettet at sikre, at I har de bedst mulige rammer for at drive og udvikle jeres virksomhed, sagde Esben Lunde Larsen i sin tale.

Ministeren understregede, at både han og regeringen arbejder ud fra en målstæning om, at der skal produceres flere fødevarer i Danmark. Ikke færre. Dog er det ikke helt ligemeget, hvor man øger produktionen.

- Vi ønsker, at have mest mulig produktion der, hvor jorden kan bære det. Og mindre der, hvor jorden er sårbar. Men målsætningen er helt klart, at vi skal øge fødevareproduktionen i Danmark, sagde Esben Lunde Larsen.

- Det har hele tiden været vores grundholding, at vi ikke skal udfase en produktion i Danmark, som er langt mere klimavenlig end man ser andre steder. Derfor er vi meget interesserede i at udvikle vores fødevareproduktion sammen med jer, sagde Esben Lunde Larsen.

- Udfordringer med klimaet skal løftes globalt og ikke kun i Danmark. Men selvfølgelig kan vi skubbe på den udvikling, sagde ministeren.

Danske styrker

Miljø- og fødevareministeren fremhævede de danske styrkeforhold på det globale markeder, som stedet, hvor de danske mælkeproducenter skal finde deres øgede fortjenester i fremtiden.

- De lande, vi leverer fødevarer til er enormt optagede af de standarder, vi har. Det er noget af det, der gør det muligt for os at eksportere varegrupper, som andre ikke får lov til. Ikke mindst på de asiatiske varer. Salg af varer er tæt forbundet med dyrevelfærd og forbrugerkrav. Det er ikke mindst forbundet med den faglighed, I har. Den skal hele det danske samfund kunne forklare og forsvare. Når vi kan det, så vil vi se en øget eksport og opbakning til erhvervet, sagde Esben Lunde Larsen.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame