Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Danske køer er de mest produktive

Af JOF - 24. okt. 2018 KL. 12:00

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at de danske malkekøer producerer langt mere mælk per ko sammenlignet med resten af EU-landene.

Danmarks Statistik oplyser i en pressemeddelelse, at nye tal viser, at de danske malkekøer i løbet af de sidste 20 år er blevet mere produktive i forhold til malkekøer i andre EU-lande.

I 2017 producerede en dansk malkeko i gennemsnit 9.600 kilo mælk, hvilket er den højeste produktion i EU. I Nederlandene producerede malkekøerne i gennemsnit 8.700 kilo mælk, og i Storbritannien og Tyskland leverede malkekøerne henholdsvis 8.100 og 7.800 kilo mælk per ko. Det viser beregninger på baggrund af data fra Eurostat.

- Den meget høje produktivitet hos danske malkekøer skyldes en kombination af godt avlsarbejde, faglig rådgivning og dygtig driftsledelse, oplyser specialkonsulent i Danmarks Statistik, Mona Larsen i pressemeddelelsen.

I forhold til malkekøerne i en række af de østeuropæiske lande - som Polen og Litauen - er produktiviteten generelt højere i de vesteuropæiske lande.

Ifølge Danmarks Statistik er forskellen i mælkeproduktionen for en dansk malkeko og en fra Tyskland er også vokset siden 1998. For tyve år siden producerede danske malkekøer 13 procent mere mælk end de tyske. I 2017 var forskellen 19 procent. Til gengæld er forskellen i effektiviteten hos danske og britiske malkekøer kun steget en anelse fra 13 procent i 1998 til 15 procent i 2017.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame