Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Dansk tyresæd på vej til Kina

Af mbk - 24. jun. 2011 KL. 08:47

Danmark udvider landbrugseksporten til Kina gennem en aftale mellem Henrik Høegh og den kinesiske minister for import og eksport.

Fødevareminister Henrik Høegh mødtes torsdag på Christiansborg med den kinesiske minister for import og eksport Zhi Shuping for at diskutere eksportmuligheder.

Mødet resulterede i, at de to ministre underskrev en protokol, der åbner mulighed for, at danske virksomheder kan sælge tyresæd til Kina.

Danmark eksporterer svinekød i stor stil til det kinesiske marked. Sidste år for en værdi af 1,2 milliarder kroner og vurderingen er, at potentialet er dobbelt så stort. Mulighederne for at lade endnu flere danske virksomheder komme ind på det kinesiske marked for svinekød var derfor naturligt blandt emnerne, da Henrik Høegh og Zhi Shuping mødtes torsdag.

Eksport af dansk oksekød

Henrik Høegh rejste på mødet også en diskussion af mulighederne for, at danske virksomheder kan opnå tilladelse til at eksportere oksekød til Kina.

- Verdensorganisationen for Dyresundhed har netop anerkendt Danmark som tilhørende den gruppe af lande, der har en ubetydelig risiko for kvægsygdommen BSE. Det fine resultat gjorde indtryk på min kinesiske kollega, og jeg håber, at udmærkelsen kan være med til at åbne potentielle eksportmarkeder - som det kinesiske - for dansk oksekød. Udmærkelsen har allerede resulteret i, at Singapore har orienteret Danmark om, at de vil åbne op for dansk oksekød, siger fødevareminister Henrik Høegh.

Efter mødet underskrev de to ministre en protokol, der åbner muligheder for, at danske virksomheder kan eksportere dansk tyresæd til Kina. Det har i flere år været et ønske fra erhvervet at få åbnet for det kinesiske marked på dette område.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame