Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Bedst til at lave positiv bundlinje

Af MAN - 5. feb. 2019 KL. 12:11

Mælkeproducent Lars Aage Rasmussen er den bedste til at lave bundlinje per ko. På et kommende møde i LMO deler han ud af sine erfaringer.

- Det er rystende, at nogle landmænd tjener så få penge, som de gør. Jeg er hamrende ligeglad med, hvor mange køer jeg har, og hvor meget mælk jeg producerer, jeg er bare ikke ligeglad med, hvad der står på min bundlinje. Jeg hader at arbejde gratis, sådan siger Lars Aage Rasmussen, mælkeproducent.

Lars Aage Rasmussen ejer og driver Kærbyholm på Fyn, som i løbet af de sidste mange år har fundet sit navn i den øverste del af tabellen over de danske jerseyproducenter, som tjener mest per ko.

Den seneste opgørelse for 2018 er endnu ikke gjort op, men i 2017 beløb hans indtjening sig til 22.000 kr. per dyr, nok til at tage den absolutte førstepladsen over indtjening per dyr.

Men på trods af den prestigefulde rangering bedyrer Lars Aage Rasmussen dog, at han ikke er verdensmester i at passe malkekøer.

- Jeg har ikke en skid forstand på køer andet end husbehov, og jeg ville være ilde stedt, hvis det ikke var fordi, at jeg havde verdens bedste fodermester. Jeg er til gengæld den bedste pedel for dyrene og bedriften, og jeg interesserer mig ikke for, om en ko kan gøre det godt på dyrskue, den skal bare være god til at producere mælk til et fornuftigt omkostningsniveau, fortæller Lars Aage Rasmussen.

Fokus på omkostninger

Netop omkostningerne er noget han har et ekstremt fokus på i det daglige, og det er en af årsagerne til hans rangering, fortæller han.

- Vi er almindelige mælkeproducenter, men vi er bare ualmindeligt effektive. Det er for os ligegyldigt, om en ko producerer fem eller 10 kg. mælk. Den skal bare producere nok til, at det er en god forretning, siger han.

Lars Aage Rasmussen har 170 jerseykøer og har for nyligt fordoblet arealet til godt 140 hektar med yderligere 50 hektar i forpagtning. Jerseyerne malkes i en malkestald af ældre dato, og på bedriften er der udelukkende Lars Aage Rasmussen samt en fodermester og en fleksjobber, der kommer fire timer om dagen.

- Jo, vi har da nok at se til, men vi holder os alle sammen på en 40 timers arbejdsuge. Vi kan sagtens opfinde et behov for flere hænder, men der er basalt set ikke behov for mere. Vi malker to gange halvanden time om dagen, og så er der stadig rig tid for fodermesteren til at holde opsyn. Det her handler om at tjene penge ? ikke om at holde folk i beskæftigelse, siger han og kommer samtidig med en opsang til de øvrige danske landmænd.

- Det er rystende, at nogle landmænd tjener så få penge, som de gør. Det er en nødvendighed for at få lov til at være her. Sådan har det altid været, men gang på gang kigger nogle på at producere flest kilo mælk eller svinekød i stedet for at tænke på den rene indtjening. Men en ekstra ko er mere end bare mælk, det er en ekstra kalv, potentielt mere sygdom og længere tid til at klare sine opgaver, siger han.

- Vi har igennem generationer aldrig tjent penge i landbruget, fordi vi var vant til at have store værdier i jorden. Men det er altså ikke en måde at drive forretning på, siger Lars Aage Rasmussen og uddyber, at han holdt sig fra at købe jord tilbage i midten af 00'erne, da han ikke kunne få regnestykket til at gå op.

Udfordrer på møde

Den fynske mælkeproducent Lars Aage Rasmussen vil 11. februar holde et oplæg på LMO's økonomikonference i Aars, som stiller skarpt på de seneste regnskabstal for kvægproducenter.

Her vil han fortælle om, hvad der gør ham i stand til at være den dygtigste mælkeproducent til at tjene penge. Her vil han også tvinge tilhørerne til at provokere og stille krav til rådgiverne og sine forhandlere.

- Jeg vil provokeres og udfordres af min rådgivning, for jeg nægter at betale 1.000 kroner i timen for en konsulent, som bare fortæller mig, at jeg gør det godt. Det er aldrig godt nok. Tilsvarende stiller jeg også krav til min leverandør af foder, hvis ikke jeg er tilfreds med det ved første øjekast, så har de værsgo at hente det igen. Det er langtfra alle grovvarer, der vil være med til det, men hvis de vil handle med mig, så er det sådan, jeg vil have det, slutter Lars Aage Rasmussen.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame