Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Arlas øko-omsætning vokser til en milliard

Af mod - 31. maj. 2018 KL. 16:00

Det seneste år er Arlas salg af økologiske mejeriprodukter i Danmark steget med 10 procent.

Sidste forår introducerede Arla en ambitiøs strategi om at øge omsætningen af økologiske produkter i Danmark med 50 procent inden 2020. Strategien bygger på, at sortimentet skal være bredere, tilgængeligheden skal være større, og brandingen af de økologiske produkter skal være stærkere. Og det har virket efter planen.

-Ambitionen med vores strategi er at demokratisere økologiske mejeriprodukter ved at løfte hele kategorien. Og vi er godt på vej. Et år inde i strategien har vi øget salget med 10 procent til næsten en milliard - nemlig 989 millioner kroner. Det er højere end målsætningen for år ét, og vi forventer en eksponentiel udvikling i omsætningen frem mod 2020, siger Jakob B. Knudsen, landedirektør i Arla Danmark. Han uddyber:

- I dag er vores omsætning af økologiske mejeriprodukter omkring 17 procent af vores samlede salg. Det vil vi øge til 25 procent. Vi kan se, at der fortsat er en stor appetit for økologi hos forbrugerne. Det imødekommer vi ved hele tiden at følge markedet og udvikle de produkter, som forbrugerne efterspørger. Det er en af grundene til, at vi i dag er verdens største økologiske mejeri.

Kendte brands og nye satsninger

Traditionelt er 95 procent af omsætningen af økologiske mejeriprodukter kommet fra mælk og yoghurt. Nye produktlanceringer i øko-kategorien har derfor været en væsentlig faktor for at øge Arlas salg.

- Innovation er et vigtigt ben i strategien. Vi har haft stort fokus på at skubbe på udviklingen ved at skabe et større udvalg af økologiske mejeriprodukter på hylderne i supermarkederne. Sidste år lancerede vi 14 nye økologiske produkter, og i 2018 har vi igen en fyldt pipeline med 19 øko-lanceringer, siger Jakob B. Knudsen.

De nye økologiske produkter falder i tre kategorier. For det første udvider andelsmejeriet sortimentet i Arla ØKO med eksempelvis yoghurt, ost og fløde. For det andet øger Arla udvalget af økologiske produkter under Arlas kendte brands som Karolines Køkken, Lurpak og Baby&Me. Endelig giver Arla sig også i kast med helt nye satsninger. Det gælder eksempelvis det nye brand MLK - en mælkedrik med smag, der skal introducere danskerne til kategorien 'flavoured milk', som er en stor vækstkategori i udlandet.

. Vi ser et særligt stort vækstpotentiale for Lurpak, Baby&Me og MLK frem mod 2020. Baby&Me er et af de brands, hvor vi har oplevet den største stigning i efterspørgslen. Her har vi derfor udvidet sortimentet med blandt andet økologiske grødvarianter og tuber med grød og smoothies, som forældre kan have med sig på farten, siger Jakob B. Knudsen.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame