Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Arla indgår nyt joint-venture i Indonesien

Af esu - 22. dec. 2017 KL. 12:00

Arla Foods har netop indgået en joint venture-aftale med PT Indofood CBP Sukses Makmur Tbk.

Sydøstasien er et strategisk vigtigt vækstområde i Arla Foods' strategi, Good Growth 2020, og selskabet tager nu endnu et skridt mod en udvidelse af sin forretning i regionen. Det skriver Arla i en pressemeddelelse.

Den nyligt indgåede joint venture-aftale med ICBP skal øge Arla Foods' tilstedeværelse på det indonesiske marked.

- Vi glæder os over at have indgået samarbejde med ICBP, som har stor erfaring med mejeriprodukter og desuden har et omfattende FMCG-distributionsnetværk i Indonesien med adgang og relationer til de vigtigste forhandlere. Gennem samarbejdet med ICBP kan vi nu tilbyde vores kvalitetsprodukter inden for mejerisektoren til flere indonesiske forbrugere, udtaler koncerndirektør for Arla Foods' internationale forretningsaktiviteter Tim Ørting Jørgensen.

Axton Salim, direktør for ICBP, siger:

- Vi glæder os over muligheden for at indgå dette samarbejde med Arla Foods, som er et af verdens stærkeste mejeriselskaber. Dette samarbejde understøtter vores eksisterende mejerivirksomhed i Indonesien.

Største marked i Sydøstasien

Med en befolkning på over 250 millioner mennesker, hvoraf 50 procent er under 30 år, udgør Indonesien det største marked for næringsrige mejeriprodukter i Sydøstasien.

- Indonesien er et vigtigt marked, hvis man skal lykkes med sine forretningsambitioner i Sydøstasien. Efterspørgslen efter mejeriprodukter stiger, og vi tror på, at vi kan tilbyde de indonesiske forbrugere de mejeriprodukter, de har brug for som led i en sund og varieret kost. Vi ser frem til samarbejdet med Indofood og til at lancere flere af vores produkter på markedet fremover, siger Tim Ørting Jørgensen.

Det nye joint venture-selskab hedder Arla Indofood Sukses Makmur. Aktiesammensætningen i joint venture-selskabet bliver 50 procent plus 1 aktie i selskabet, som ejes af Arla Foods, og 50 procent minus 1 aktie, som ejes af ICBP. Joint venture-selskabet skal varetage salg, distribution og produktion af mejeriprodukter.

Der vil ikke blive offentliggjort oplysninger om produktportefølje, produktion og lanceringsdatoer på nuværende tidspunkt.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame