Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Arla giver danskerne græsgaranti

Af MAN - 17. jun. 2019 KL. 09:39

Mange vægter friskhed, når de skal vælge mælk. Nu garanterer Arla, at den friske mælk kommer fra græssende køer.

Arla24 når fra gård til butik inden for 24 timer. Det har gjort den til danskernes mest foretrukne mælk. Nu kan Arla også garantere, at mælken til Arla24 udelukkende kommer fra køer på græs.

For mange danskere er friskhed det vigtigste, når de vælger mælk i supermarkedet. Derfor lancerede Arla i sin tid Arla24, en mælk, der når fra gård til butik inden for ét døgn. I dag er Arla24 danskernes foretrukne mælk, og hver fjerde mælk, der bippes gennem rullebåndet, er en Arla24,skriver Arla i en pressemeddelelse.

Nu føjer Arla endnu en garanti til Danmarks mest solgte mælk. For fra i dag vil al Arla24-mælk komme fra køer på græs. Den nye garanti afspejler en ændring i, hvad forbrugerne går op i, når de køber mælk:

- Danskerne vil gerne have dagfrisk mælk, og det har vi i årevis garanteret med Arla24. De seneste år har vi dog også kunnet se en stigende efterspørgsel efter mælk fra køer på græs. Vores økologiske mælk kommer fra græssende køer, og derfor har det været et naturligt skridt for os også at føje køer på græs-garantien til Arla24-linjen, siger Jakob B. Knudsen, landedirektør i Arla Danmark.

Danskernes yndlingsmælk

Hvert år indtager danskerne omkring 92 millioner kg Arla24. Den mængde svarer til 25 procent af hele det danske mælkemarked, og det gør Arla24 til danskernes foretrukne mælk.

Arla24 kommer i fire varianter: minimælk, skummetmælk, letmælk og sødmælk. Fra i dag vil det udelukkende være køer på græs, der står for mælken til alle fire varianter.

Økologiske køer skal på græs i sommerhalvåret, hvis vejret tillader det, men der er ikke noget krav om, at køer fra konventionelle landmænd skal på græs. Derfor er det unikt, at Arla24 nu kommer fra køer på græs.

Fakta om Arla24

- Arla24-mælken vil fra i dag udelukkende komme fra køer på græs.

- Arla24 er i dag den eneste mælk, der når fra gård til butik inden for 24 timer.

- Arla24 kommer i fire varianter: minimælk, skummetmælk, letmælk og sødmælk.

- I dag har Arla omkring 70.000 køer, der kommer på græs mindst 120 dage om året.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame