Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Ansøgning til 14 millioner til modernisering af stalde

Af MAN - 7. jan. 2019 KL. 06:00

Landbo Limfjord har på vegne af 13 landmænd indsendt ansøgninger om tilskud for 14 millioner til puljen for Udvikling af Landdistrikterne.

Der er afsat 110 millioner i Landbrugsstyrelsens pulje til dette års ansøgningsrunde til modernisering af stalde til malkekvæg.

Tilskuddet til projekterne finansieres 100 procent af EU via Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne. Der kunne søges både til renovering af eksisterende stalde og til opførelse af nye stalde samt til malkestalde.

Landbo Limfjord har på vegne af 13 landmænd indsendt ansøgninger svarende til 14. millioner kr. som er søgt til nye sengebåse og malkestalde. Det ansøgte tilskud ligger fra cirka 125.000 kroner til 3,5 millioner kroner.

I 2016 skulle der sammen med ansøgningen også indsendes miljøgodkendelse, byggetilladelse og finansieringserklæring til det ansøgte projekt, hvilket gav point til projekterne.

Kortere sagsbehandling

I år var det lettere at søge, da det ikke var nødvendig at indsende miljøgodkendelse, byggetilladelse eller finansieringserklæring for projekterne. Det betyder en mere simpel måde at tildele pengene på ud fra projektets pointscore, skriver Landbo Limfjord i en pressemeddelelse.

- Vi er spændt på hvilken betydning, det har haft på antallet af ansøgninger på landsplan og på tildelingen af midler ud fra projekternes pointscorer. Vi håber også at det kan medvirke til kortere sagsbehandlingstider, da vi ofte har oplevet lange sagsbehandlingstider, siger Jan Haarbo og Finn Bennedsgaard fra Landbo Limfjord.

Landbrugsstyrelsen forventer selv, at de har behandlet ansøgningerne i foråret 2019.

I 2019 forventes der en tilskudspulje til miljøteknologiordninger til henholdsvis kvægsektoren , malkekvæg og kalve, for 37 millioner kroner og 13 millioner kroner til gartneri. Der er fokus på ammoniakreduktion og energibesparelser i kvægsektoren og reduktion af energi, næringsstoffer og pesticider i gartnerierhvervet. Ansøgningsfristen forventes at blive 3. dec. 2019.

Der kommer muligvis også en ny pulje til renovering og nye slagtesvinestalde, men det er endnu ikke afklaret, hvor stor puljen bliver og om den bliver udsat til 2020, skriver Landbo Limfjord.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame