Kritikken er hård fra Verdensnaturfonden, WWF, der vil have EU-kommissionen til at stoppe projekt vildsvinehegn ved den dansk-tyske grænse. Det skriver Jyllands-Posten tirsdag.

Baggrunden for at opføre det knap 70 kilometer lange og 1,5 meter høje hegn langs grænsen er, at man fra politisk hold vil gøre sit til at holde de frygtede afrikanske svinepest ude af landet. Vildsvin kan bære og sprede sygdommen, som for nylig kostede 20.000 svin livet på en dansk besætning i Litauen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Kun egne kilder

Ifølge Thor Hjarsen, der er biolog hos WWF, har Miljøstyrelsen udført et stykke politisk bestillingsarbejde for regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, der politisk står bag det 80 millioner kroner dyre hegn.

- (...) I screeningen citerer man kun Naturstyrelsens egne fagfolk og egne rapporter og har ingen henvisninger til international videnskabelig litteratur. Det er useriøst og viser, at der er tale om et politisk bestillingsarbejde, siger Thor Hjarsen til Jyllands-Posten.

Styrelse forsvarer sig

WWF's biolog får opbakning fra professor Peter Pagh, der er ekspert i miljøret. Han siger til avisen, at det er problematisk, at Miljøstyrelsen på det givne grundlag har givet tilladelse til hegnet.

Kritikken preller dog af på Miljøstyrelsens vicedirektør, Lars Møller Christiansen:

- Tilladelsen hviler efter styrelses opfattelse på et solidt fagligt grundlag, har han udtalt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs artiklen Dansk bedrift i Litauen ramt af svinepest.