The Guardian bringer afsløringer fra Wikileaks. Foto fra Guardians hjemmeside.

Wikileaks: USA-diplomati går GMO-ærinde

Amerikanske ambassadefolk arbejder for at indføre GMO-afgrøder rundt om i verden

Wikileaks har fremlagt dokumenter, der viser, at amerikanske ambassade-ansatte udfører lobbyarbejde for at introducere GMO-afgrøder forskellig steder i verden.

Ifølge den engelske netavis guardian.co.uk. har den amerikanske ambassade i Vatikanstaten forsøgt at påvirke Vatikanet til at udbrede budskabet om GMO's gode egenskaber i den tredje verdens lande.

Det fremgår også af dokumenterne, som svenske LandLantbruk har set på, at amerikanske politikere har søgt at påvirke spanske embedsmænd til at arbejde for at tillade GMO-afgrøder i EU.

Samtidigt har diplomater fra USA ifølge Wikileaks udtrykt bekymring over, at den franske præsident Nicolas Sarkozy har overvejet at tillade dyrkning af GMO-afgrøder, hvilket kunne underminere den amerikanske landbrugseksport til Europa.

Endvidere er Østrig blevet stemplet som isolationistisk og anti-amerikansk i kraft af, at landet har udråbt sig selv som GMO-frit område.

The Guardian har en omfattende samling af de lækkede dokumenter på internettet.

 


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Kommentarer

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke