De 400 malkekøer på Bjerregaard ved Stauning nyder det gode koliv i den forholdsvis nybyggede løsdriftsstald fra 2016. De er omgivet af grønne græs- og majsmarker tæt ved Ringkøbing Fjord, og som de eneste kreaturer i Danmark fodres de hver dag også med restproduktet fra det nærliggende whisky-destilleri.

Det skriver Landsskuet i en pressemeddelelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Ude på marken løfter rådyr og dådyr blot hovedet lidt, når en håndfuld af gårdens sortbrogede køer i denne tid trækkes rundt mellem staldbygningerne for at lære at gå ordentlig. De er nemlig kun uden for stalden for at træne som optakt til en optræden på landets fineste scene for malkekøer: Hal Q.

Den ligger ved siden af Boxen i Herning og er blandt kvægavlere i ind- og udland kendt som mødestedet, når Danmarks smukkeste malkekøer samles på Landsskuet for at konkurrere om point, ærespræmier og titler. I år er det den 5.-7. juli, og blandt de over 700 deltagende malkekøer er fem køer og tre kalve fra Bjerregaard.

Ny i konkurrencen

Generation efter generation på slægtsgården har haft malkekøer, men gårdejer Henning Bjerregaard havde indtil til sidste år blot været tilskuer til dyrskuekonkurrencerne.

- Det har altid været en stor ting at komme til dyrskue og møde sine kolleger, men nu har jeg fået en fodermester, der går op i det med avl og dyrskuer. Det koster selvfølgelig noget at være med, men skal vi være med, så skal vi gøre det ordentligt og kunne være det bekendt, skriver Henning Bjerregaard i en pressemeddelelse.

Bjerrgaard har udvidet fra 200 til 400 køer med blandt andet en nordjysk holstein-avlsbesætning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nattevagt ved køerne

- Vi sender dyrene afsted til Herning tirsdag, så de kan nå at falde til ro i den nye omgivelser, ligesom vi skal have dem klippet færdige og vasket til bedømmelsen torsdag og besætningskonkurrencen fredag. Især natten til torsdag holder vi også vagt bag dem, så de holder sig rene, når de skider. Fredag aften er vi dog alle med til landsskuefesten, da vi ikke regner med at nå så langt, at vi skal være med i den afsluttende finale om titlen som Danmarks Smukkeste Malkeko lørdag, skriver Peter Hansen i en pressemeddelelse.

Han vurderer løbende, hvilke køer der egner sig til dyrskue, og 30-40 køer i besætningen bliver insemineret med tyresæd fra holstein-tyre, der ser godt ud, så køerne forhåbentlig får en kviekalv, der er egnet til dyrskue. Målet er også, at noget af avlsmaterialet kan sælges til andre avlere.