Det ligner på mange måder en almindelig minkfarm, hvis man kun ser i retning mod de helt almindelige haller, der rummer knap 2.400 avlsdyr på Kopenhagen Farm.
Minkene på forsøgscentret i Tvis ved Holstebro æder, parrer og bliver pelset lige som alle andre steder, men visse dele af farmen ligner ikke det, der er gængs rutine på en minkfarm. Der er administrationsbygningen, hvor kontorerne rummer mange hyldemeter med rapporter og faglitteratur, der er foderkøkkenet, hvor der bliver egenproduceret ét ton foder i døgnet, og der er den indendørs afdeling, hvor forsøgshanner går i bure, og hvor deres urin og afføring bliver nøje opsamlet, vejet og analyseret.
- Vi udfører forsøg for foderleverandører, hvor vores opgave er at undersøge, hvordan minkene optager foderet, siger Peter Foged Larsen, som både er forsknings- og rådgivningschef hos Kopenhagen Fur.
Foder under lup
Det er netop foder og management, der er omdrejningspunktet for den forskning og forsøgsvirksomhed, der foregår på den vestjyske farm.
- Når vi udfører forsøg med foder, er det dels for at sikre mange gode hvalpe, dels for at få nogle gode skind, fortæller Tove Clausen, der er dyrlæge og forsøgsleder på Kopenhagen Farm.
- Råvarerne ændrer sig hele tiden. Nogle af de råvarer, der blev brugt i foderet for fem år siden er ikke længere tilgængelige for os. Vi ser jo, hvordan grisehovederne ryger til Kina som delikatesser, og så er vi nødt til at undersøge alternativerne. Fødevareproducenterne er blevet så dygtige til at få det meste med, så der kun er skind og ben og finner tilbage, og så er det vores opgave at finde ud af, hvad det betyder for minkene. Det drejer sig om at finde andre råvarer som erstatning, så vi ud fra det, vi har til rådighed, kan sammensætte den bedste foder, siger Tove Clausen.
- Hvis vi vænnede minkene til kun at få prima-råvarer, ville vi stå med problemer den dag, priserne på råvarer ændrer sig, tilføjer hun.
Blod i foderet
Det er en kompliceret proces at udføre forsøg. Det betyder, at minkene er delt op i 16 forsøgshold, og at det foder, der bliver fremstillet og fordelt, er delt ind i mange forskellige kategorier med tilhørende kasser og følgesedler. Det skal fordeles på toppen af de rigtige bure, så der ikke sker sammenblandinger i forhold til de igangværende forsøg.
- Når vi bruger blod i foderet, så undersøger vi, hvor meget vi kan bruge, og vi undersøger, hvilken smag minkene kan lide. Vi skal eksempelvis være opmærksom på, at hvis vi bruger ærter som proteinkilde, skal vi tage hensyn til, at vegetabilske stoffer har nogle ernæringsskadelige egenskaber, som især mink er følsomme over for, siger Tove Clausen.
Nødt til at være foran
De 14.000-15.000 hvalpe, der hvert år bliver født på Kopenhagen Farm, klarer sig rigtig godt, når det gælder skindenes kvalitet, men for en forskningschef er det ikke et mål i sig selv.
- Vi udfører også forsøg, hvor vi ser, hvad vi kan avle ud fra mink, der ikke får optimale foderblandinger, som eksempelvis har et lavt indhold af protein. Der vil jo være nogle dyr, der klarer sig godt alligevel, og dem vil der være mulighed for at avle videre på, siger Peter Foged Larsen.
Han tilføjer, at det ikke er sikkert, den forskning skal bruges nu og her på de danske farme.
- På alle områder er vi nødt til at være foran, så vi er klar, hvis behovet skulle vise sig. Så skal vi kende grænserne, og hvor stor elastik, der er at gøre med, siger Peter Foged Larsen.
Han er kombineret rådgivnings- og forskningschef hos Kopenhagen Fur, og det har den fordel, at der er meget kort vej fra tanke og forsøg til praksis ude på farmene, hvis idéerne holder i praksis.
- Så snart vi har fået nogle data ud af vores forsøg, har foderrådgiverne også disse data, siger Peter Foged Larsen.
- Vi giver minkavlerne den nyeste viden, og til gengæld får vi erfaringer tilbage, som gør, at vi kan sætte forsøg i gang. Vores styrke er, at der ikke er langt fra tanke til handling, siger Peter Foged Larsen.
Tidlig fravænning
Den forskning, der bliver udført i Vestjylland skal have gang på jord, som han formulerer det.
- Grundforskningen lader vi universiteterne om, siger han.
Det er fodring, der er fundamentet i forsøgsvirksomheden, men driftsledelse og behandlingen af minkene fylder også noget i arbejdet på farmen, der har i alt ti ansatte.
- Vi har fundet ud af, at hvis man fravænner hvalpene ved seks uger i stedet for ved otte uger, som reglerne foreskriver, så bliver der færre slåskampe og bid. Faktisk falder antallet af bid med 60 procent, så det var et ret markant resultat, siger Peter Foged Larsen.
Et puslespil
Det kan lyde som noget af et puslespil at skulle holde styr på en masse mink, forskellige foderkategorier, adskillige forsøg, og viden, der skal sikre et erhverv i fortsat verdensklasse.
Sådan var det også for driftsleder Ernst Nielsen, som i begyndelsen af 90erne skiftede fra jobbet som selvstændig minkavler til lønnet leder af selve produktionen.
- De første par år løb jeg også lidt forvirret rundt, men når man så begynder at tænke i de baner, er det ikke svært. Det er spændende at være med til, og i modsætning til arbejdet på en almindelig minkfarm har vi jo meget dialog om, hvordan de enkelte forsøg skal køre, siger Ernst Nielsen, som også har ansvaret for produktionsopgaver, der ikke er hverdag på en almindelig farm.
En ting er, at halvdelen af minkfoderet bliver fremstillet i eget køkken, noget andet er, at de ansatte vejer mink op mod 40.000 gange om året.
Middelmådige dyr
Minkskindene fra Kopenhagen Farm ligger lidt over gennemsnittet målt på størrelse og kvalitet, og der bliver født og fravænnet lidt flere hvalpe på forsøgscentret end på en gennemsnitlig farm. Men her handler det ikke om at være bedst.
- Hvis vi har dyr, der er meget bedre end gennemsnittet, nytter det ikke, at vi udvikler foder til dem, dem, der har gennemsnitlige dyr. Det, vi foretager os, skal være repræsentativt for den danske skindbranche, siger Peter Foged Larsen.
Forsøgsleder Tove Clausen tilføjer:
- Men vi bilder os ind, at vi kunne lave endnu bedre skind, hvis vi ikke havde forsøgsvirksomhed.
