Mens vi venter på nyregistreringer for 2018 i Danmark, så er nordmændene allerede klar med tallene. I Norge blev der indregisteret 3.241 enheder i 2018 og 26 procent af markedet fik John Deere med 863 enheder, hvilket er en fremgang på imponerende 200 enheder sammenlignet med 2017.

Traktormærket med næstflest nummerplader monteret i 2018 er Valtra, som har sat nummerplade på 682 enheder. Massey Ferguson kommer ind på tredjepladsen med 518 enheder i 2018, hvilket er en tilbagegang på hele 169 enheder sammenlignet med 2017 for det røde mærke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nedgang for flere

Det samlet antal nyregistreringer i Norge i 2018 ligger tre procent under 2017-niveauet, hvilket svarer til 104 enheder.

Ud af de øverste ti mærker i årets opgørelse, er det faktisk kun tre som kan vise en stigning i traktorenheder i 2018 sammenlignet med 2017. Foruden John Deere, som har den største stigning, så kunne Fendt også gå frem med 65 enheder og Lovol med fem enheder.

Den største nedgang er Massey Ferguson, som i 2017 lå på andenpladsen, mens de i 2018 lander på tredjepladsen efter at være gået 169 enheder tilbage.

New Holland fik desuden registeret 124 færre enheder og lander på en femteplads, lige foran Case IH, som er gået ni enheder ned sammenlignet med 2017.