Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Vizura bliver godt modtaget af markedet

Af Erik Suhr, esu@fbg.dk - 19. feb. 2016 KL. 10:42

  • ww188056_1
  • ww188056_2
  • ww188056_3

BASFs nye produkt Vizura er netop kommet på markedet. Og det bliver godt modtaget på både maskinstationer og hos rådgivningsvirksomheden Seges.

Vizura er et nyt produkt fra BASF, som har den effekt at den forsinker omdannelsen af ammonium til nitrat i marken. Produktet tilsættes gyllen før eller under udbringning på marken, og virker ved at hæmme jordens nitrifikationsbakterier i at omdanne ammonium til nitrat. Da ammonium ikke er mobilt i jorden betyder det at kvælstof forbliver i de øvre jordlag i længere tid, da det ikke nedvaskes i regnvejrsperioder. Det kan have stor effekt i nedbørsrige forår, når rodsystemerne endnu ikke er veludviklede.

På den måde sikrer landmanden, at planterne altid har det kvælstof de skal bruge for at vokse.

citat startcitat start

- Det er ikke så meget en investering i et større udbytte, som en forsikring for at undgå udvaskning af kvælstof

- Annette Vestergaard, specialkonsulent i gødskning hos Seges

citat slutcitat slut

Det lyder umiddelbart som noget, mange planteavlere kan få god gavn af. Og det er det tilsyneladende også. I hvert fald er Vizura blevet godt modtaget i landbrugsverdenen.

Produktet er testet af flere omgange i flere forskellige afgrøder. I 2015 er det testet i blandt andet majs, vinterhvede og vårbyg. Og specielt i majs virker Vizura efter hensigten.

Stolte udviklere

Hos BASF er de både glade og stolte over den modtagelse, deres produkt har fået i markedet. Både blandt maskinstationer og landbrugskonsulenter er produktet blevet godt modtaget. Flere maskinstationer har sågar allerede valgt at lægge store bestillinger.

- Vi har oplevet en virkelig stor efterspørgsel fra maskinstationer, som gerne vil ud at køre med Vizura. Flere maskinstationer har sågar bestilt både en og to doseringsdyser hos os, så det er noget, de regner med at skulle køre meget med, siger Ivan Brendstrup fra BASF.

At produktet er en succes kommer ikke bag på BASF.

- Vizura har bare en god historie. Lige fra starten er det noget, landmændene har efterspurgt. Og de har taget rigtigt godt imod produktet. Alle landmænd, der dyrker jorden er interesseret i at sikre at deres planter er godt forsynet med kvælstof. Derfor går konceptet rent ind. Og så er det selvfølgelig bare fedt at det også virker i virkeligheden, siger Ivan Brendstrup.

Nye resultater

Vizura er testet og afprøvet under danske forhold i samarbejde med Seges. Her har specialkonsulent i gødskning, Annette Vestergaard været ansvarlig for forsøg med majs i 2014 og 2015. Efter forsøgene er Annette Vestergaard ikke i tvivl om, at Vizura er et produkt landmændene kommer til at bruge i fremtiden.

- Der ligger uden tvivl et potentiale i produktet, siger Annette Vestergaard, specialkonsulent i gødskning hos Seges.

Forsikring for udbytte

I forsøgene med majs i 2014 oplevede Annette Vestergaard at få 4-6 afgrødeenheder i merudbytte i led med gylle tilsat Vizura end ved ubehandlet gylle. Og det på trods af, at foråret 2014 ikke var specielt nedbørsrigt. I 2015 forventede hun så, at udbyttet ville være noget større pga. den store forårsnedbør og kulden som hæmmede majsens udvikling. Men udbytteeffekten viste sig at ligge på samme niveau som i 2014, givetvis fordi majsen var mere hæmmet af mangel på sol og varme end kvælstof. Derfor mener hun ikke, at produktet er en garanti for et stort afkast, men mere skal ses som en slags forsikring mod et forår med meget regn.

- Det er ikke så meget en investering i et større udbytte, som en forsikring for at undgå udvaskning af kvælstof, så man skal ikke forvente et markant større udbytte af sine afgrøder ved at bruge produktet. Til gengæld kan det være med til at sikre, at man ikke får et markant mindre udbytte i tilfælde af meget regn. De afgrøder som giver størst sikkerhed for en effekt er afgrøder med en langsom vækststart i foråret, på let jord og i nedbørsrige områder, siger Annette Vestergaard.

Når Annette Vestergaard taler med konsulenter, er der lige nu ofte spørgsmål til anvendelsen af Vizura. Hun anbefaler, at det anvendes i majs, på let jord eller kold jord med en langsom vækststart, eller på arealer hvor der går tid mellem gylleudbringning og majssåning. I vårsæd med tidlig gylleudbringning på kold jord i nedbørsrige egne, kan Vizura også sikre den tidlige kvælstoftilførsel, ligesom kartofler kan være en oplagt afgrøde pga. dens langsomme vækststart og øvrige rodudvikling.

På Seges fortsætter forsøgene med Vizura i løbet af 2016.

NyhedsbrevFå nyhederne først!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs artiklen på dit foretrukne medie

Læs artiklen på Tablet

Tablet

Læs artiklen på Smartphone

Smartphone

Læs artiklen på Desktop

Desktop/E-avis

Læs artiklen på Print

Print

reklame