Pr. 1. september blev velkendte navne som Vitfoss (Danmark), Calcialiment (Frankrig), Deutsche Vilomix (Tyskland) og Fodermix (Sverige) samlet under én fælles varebetegnelse i DLG-koncernen - Vilofoss. Det skriver DLG i en pressemeddelelse.

- Vi skifter navn for at signalere til vores kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere, at Vilofoss er en markedsledende virksomhed på det europæiske marked for vitaminer og mineraler. Uanset om vi er i Danmark, Tyskland, Frankrig eller Sverige, så er vi én, fælles og stærk virksomhed i Vilofoss, siger koncerndirektør i Vilofoss Jacob Holm.