Erik Groth fra DM&E trak den heldige vinder Jette Aagaard Hansens navn ud af 400-500 kuponer.

Agromek

Vinder af minirenseanlæg fundet

Der var massivt opbud af pressefolk ved lodtrækningen af et minirenseanlæg fra Watersystems.

Den samlede danske landbrugspresse var dukket op for at få navnet på vinderen af et minirenseanlæg fra Watersystems.

Til gengæld var der ikke ret mange andre end journalister og fotografer til stede ved lodtrækningen, som foregik ved Watersystems stand på Agromek fredag eftermiddag.

Heller ikke den heldige vinder Jette Aagard Hansen fra Jerslev Sj. var dukket op.

- Konkurrencen har jo været i gang under hele Agromek, så vi havde heller ikke regnet med, at vinderen ville være her, siger administrerende direktør Alexander Moseler, Watersystems, og trækker et stort gavekort frem, som Jette Aagaard Hansen får tilsendt.

Rent vand er et fælles ansvar

Minirenseanlægget har en værdi af 52.000 kroner, og Watersystems har valgt at udlodde det for at sætte fokus på, at rent vand er vores fælles ansvar.

- Selv om det er den generelle opfattelse blandt mange, så er det ikke landmændene, der står med hele ansvarsbyrden for vores vandmiljø. Vi andre - vi, der bor i landzonerne, må også bære vores del. Og det er ikke så lidt, vi udleder hvert år, sagde Alexander Mosely i sin tale i forbindelse med lodtrækningen.

Det var chefkonsulent Erik Groth fra Danske Maskinstationer og Entreprenører, der trak den heldige vinder ud af mellem 400 og 500 kuponer, som Agromek-gæster har udfyldt i ugens løb.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *
admin
6. dec 2010 kl. 09:07

Redaktionen har fjernet et indlæg, da det indeholdt reklame for et produkt. Det er ikke tilladt at annoncere i debatten.

Heipo
3. dec 2010 kl. 16:49

Godt tiltag fra water systems - gid man var den heldige, det er dyre sager sådan noget minirens

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke