Tal fra 2017 viser at andelen af købte økologiske varer er steget markant til 14 milliarder kr. Faktisk har danskerne rekord i forbruget af økologi. Markedsandelen er nu oppe på 13,3 procent, og det er højeste i verden. Men ambitionerne stopper ikke her hos økologerne. De vil være verdensmestre i det økologiske håndværk og har lavet en strategi for 2018-2020.

Økologerne har mål om at være nettoeksportør af økologi og blandt verdens fem førende nationer målt i eksportværdi, de vil løfte økologiens bidrag til klima, natur, miljø, dyrevelfærd og tage del i cirkulær bioøkonomi, de vil fastholde verdens højeste forbrugsandel både i detail og foodservice.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Alle prognoser og forbrugerundersøgelser viser, at det økologiske forbrug vil stige i den nærmeste fremtid, både i Danmark og på eksportmarkederne.

-Man kan jo aldrig give garantier, hvad angår markeder, men der er pt ikke noget, der tyder på at, at det samlede økologisalg vil stagnere. I takt med at markedsandelen for flere økologiske varer nærmer sig en tredjedel af detailsalget herhjemme, bliver det vigtigere og vigtigere at få eksporten til at følge med op i takt med den stigende produktion, sagde Kirsten Lund Jensen, økologichef, Landbrug og Fødevarer.

Eksport til Asien

Særligt i forhold til økologisk mælk og grisekød har de økologiske foreninger fokus på at få nogle af varerne videre ud til fjernmarkeder i Asien og Mellemøsten. Blandt andet har man prøvet med et eksportfremstød i Shanghai i Kina.

-På fjerde år i træk arbejder vi sammen med fødevareministeriet og udenrigsministeriet om at lette markedsadgangen til Kina. Hvis alt går vel, falder der en aftale på plads i slutningen af 2019 eller senest i 2020, fortalte formand Hans Erik Jørgensen på årsmødet.

Økologsektionen har også forsøgt sig med eksportfremstød til virksomheder i Sverige, Tyskland og Finland, hvor danske økologiske producenter har mødt udenlandske indkøbere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På alle de nye udenlandske markeder har økologerne mødt stor interesse for dansk økologi og interesse i, hvordan det danske kontrolsystem med fødevarer virker.

I øjeblikket er kun en pct. af alle fødevarer økologiske i Kina, så der venter et stort marked, fortalte markedschef Mette Gammicchia, L&F. Eksporten til Kina er vokset med 100 millioner kr. fra 2016 til 2017.

Forbrugertrends

Økologisektionen havde inviteret en forbrugersociolog til at kigge i krystalkuglen og fortælle om forbrugertendenser.

Forbrugersociolog hos L&F Nina Preus kigger på tendenser indenfor fødevarer og hvordan forbrugerne og trendsætterne reagerer. Hun har spurgt både almindelige forbrugere og trendsættere om deres forhold til fødevarer og holdninger til økologi.

-Økologi har kun en vej og det er op. I sidder som økologer med en vindersag, fortalte forbrugersociolog, Nina Preus forsamlingen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forbrugereksperten fortalte om tidens megatrends indenfor detailhandel. Hun nævnte keywords som sundhed, bæredygtighed, gennemsigtighed og nemme præproducerede fødevarer til travle familier.

-Økologien bliver virkelige betragtet som den rigtig form, hvis man vil passe på naturen, ifølge de bevidste forbrugere, der blev spurgt i vores undersøgelser.

Forbrugerundersøgelserne viser også at forbrugeren er bekymret for dyrevelfærd, sprøjterester i maden og klimapåvirkninger i forbindelse med produktion af kød.

-De bevidste forbrugere vil gerne gøre noget, de vil gerne stemme med deres indkøbskurv. Især de unge er meget bevidste om økologi, sagde forbrugersociologen.