Tyskland: Besøgstallet kendes ikke endnu, men Fendt forventer flere tusinde besøgende på Fendt Felttage, og et godt bud vil være 30.000 besøgende på verdens største Fendt-show, hvor over 110 Fendt-traktorer vises frem på over 90 hektar i Wadenbunn i det sydtyske.

- Vi plejer at afholde Fendt Felttage hvert andet år forskudt for Agritechnica, men vi sprang over for to år siden, da vi ikke følte markedet kunne bære det. Vi ville ikke holde et stort arrangment, mens der var dårlige tider for landbruget, og derfor er det også glædeligt, at vi her i 2018 igen kan byde velkommen til Fendt Felttage, fortalte Roland Schmidt, vicepræsident for Fendt i Tyskland forud for åbningen af Fendt Felttage.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han fremhæver, at der på udstillingen var 110 Fendt-traktorer i alle størrelser. Seks sprøjter, fem mejetærskere, 18 græsmaskiner og mange redskaber fra forskellige producenter. I forbindelse med de kørende maskiner, var der også et stort udstillede område for redskabsproducenter, dækproducenter og lignende - og gik du glip af Fendt Felttage 2018, så kan du i filmen her opleve noget af stemningen.