Viden er mere værd end smør og bacon

Videnindustrien vokser frem i Danmark og får større og større betydning, viser ny undersøgelse.

Virksomheder, som har den fællesnævner, at de bruger en højere andel af teknologi eller viden end resten af erhvervene, har en højere eksportandel, ansætter flere veluddannede, betaler dem mere og har overlevet krisen bedre end resten af økonomien. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Det er blot nogle af konklusionerne i en ny rapport, der er udarbejdet af analysebureauet eStatistik for Region Syddanmark. Rapporten søger for første gang at kortlægge videnerhvervenes betydning. 

- Disse industrier får større og større betydning for Danmark. Fra at vi var ren øl, smør og bacon, har vi set disse videnindustrier langsomt vokse frem. Det er tydeligt, at de er Danmarks fremtidige industrier, siger Kent Nielsen, ejer af eStatistik.

Sårbar over for udenlandsk opkøb

Dog lader branchen til at være sårbar på et vigtigt område:

Kun 2,5 procent af jobbene inden for videnfremstilling og 14,4 procent inden for videnservice ligger hos nystartede virksomheder. Det betyder, at de store, etablerede virksomheder dominerer erhvervene.

Dermed bliver Danmark sårbar over for en bølge af udenlandske virksomhedsovertagelser, som eksempelvis amerikanske Dupont's overtagelse af enzymgiganten Danisco. Beslutter Dupont sig for at flytte videnjob til udlandet, har branchen svært ved at erstatte dem, mener Kent Nielsen.

Alligevel lader det til at være en særdeles god forretning at tiltrække denne type af virksomheder. 

De er ifølge rapporten en garant for en veluddannet arbejdskraft og højere produktivitet.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *
Baconisten
1. aug 2011 kl. 12:23

Bacon er Gud, og intet kan røre ved det faktum :)

den lille bonde
30. jul 2011 kl. 06:06

mærklig nok så tror nogen også at advokater it og bankfolk er dem som sætter brødet på bordet.

Erik Deltid
29. jul 2011 kl. 17:41

Viden kan flyttes udenlands på få minutter.

300 ha. god landbrugsjord kræver nok lidt længere tid.............

"den naive"
29. jul 2011 kl. 16:25

Tekst fra firmaet bag analysen;

"Skræddersy erhvervsstatistik i vores statistikbank."

Så kan vi mene, hvad spørgeren mener vi skal mene.

Region Syddanmark skal vist være glad for smør og bacon, da det vist ikke er det sted, hvor videnvirksomheder står i kø for at komme til!

 

Noe
28. jul 2011 kl. 23:53

Søren, trist men sandt!

Søren Ilsøe
28. jul 2011 kl. 22:41

Hej Øjvind

Jeg har den opfattelse, at landbrugets betydning ikke MÅ komme ud til befolkningens kendskab. Der er kræfter i presse, organisationer og politik, som bevidst arbejder på at det ikke sker.

Hvis du lægger mærke til det, så har nogle organisationer som eksempelvis DN indført at de omtaler landbrugets økonomiske betydning som procent af bruttonationalproduktet. Det er helt bevidst! Og her kan de så sige, at det kun udgør 2% af BN og at landbruget ikke har nogen betydning. Ja, den nyeste "rapport" fra den side, fortæller befolkningen, at det endda koster Danmark penge at have landbruget!

Måske husker nogle også da popgruppen Aqua var på ders højeste. Der formåede nogle at bilde befolkningen ind, at de skaffede flere penge til Danmark end hele svineproduktionen! Og hovr er de forøvrigt i dag?

Det har ikke relevans at måle landbrugets betydning i relation til BN, fordi det omfatter al omsætning i DK. Benzinafgifter  er eksempelvis også med i BN. Sygeplejerskens vigtige arbejde er også med i tallet, men vi kan jo ikke leve af at være sygeplejersker alle sammen. Der skal også noget produktion til at skabe en eksport, som bringer penge til landet og så vi dermed kan byggesygehuse.

Her er landbruget en af de to mest mest stabile og sikre indtjeningskilder for Danmark. Og så skal vi endda finde os i at visse kredse endda er så frække at de kalder os en belastning for samfundet!

Øjvind Rasmussen
28. jul 2011 kl. 22:19

Hej Søren.

Fantastisk link.

Det burde alle tvinges til at se!!

Hvorfor har vi i dansk landbrug/jordbrug så svært ved at få det ud til den brede befolkning,politikere og især til danske medier, som mere og mere styrer, hvad vi alle skal mene....

Søren Birk. Nielsen
28. jul 2011 kl. 21:03

Med det nuværende niveau i folkeskolen og på gymnasierne, hvor man ovenikøbet kan få stavehjælp, er der stor chance for, at der fremover er flere folk, der kan oplæres i mælke- og svineproduktion end der besidder de nødvendige kompetancer til fremtidig "videneksport". Desuden er der også stor viden knyttet til eksport af bacon og mælkeprodukter

Søren Ilsøe
28. jul 2011 kl. 15:21

Se dette indslag!

http://www.youtube.com/watch?v=P-3pjeDOTGE

+50 mia fra landbrugseksporten! En af de to største eksportgrene!

Videnseksport er end ikke 1/5 af landbrugseksporten!

alj
28. jul 2011 kl. 14:48

Rapporten tager garanteret ikke højde for at det kræver en stor primær produktion, hvis man ønsker mange videnstunge jobs, ellers er der simpelthen ikke noget at forske I, og dermed forsvinder vidensjobsene ligeså hurtig som primær produktionen. Hvornår går det op for de kloge??

 

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke