Når nutidens minkavlere vil på pension, står unge landmænd på spring til at overtage farmene efter dem. Interessen for at blive selvstændig mangler ikke.
-I fremtiden vil jeg ud at have mit eget. Jeg vil være selvstændig og kunne bestemme over min egen hverdag, siger Flemming Andersen, som er færdiguddannet produktionsleder til sommer.
Han går på Asmildkloster Landbrugsskole, hvor han har været på den såkaldte minklinje, men han har også beskæftiget sig med grise undervejs.
-Mink er et nemt dyr at passe, og så er arbejdet alsidigt. Ved en mink arbejder man med en årscyklus, mens man ved grise skal gøre det samme uge efter uge, siger 22-årige Flemming Andersen.
Bøtten kan vende
Det er gyldne tider for branchen, men det har ikke spillet ind på karrierevalget for fire af de elever, der går på landbrugsskolen i Viborg. Tre af dem er vokset op med mink, og ved den fjerde har interessen ved fritidsjobbet bidt sig fast.
De må ikke høre for, at de har udsigt til rekordhøje priser i deres driftsgren.
-De andre her på skolen siger, at vi tjener mange penge, men hvis de ville være minkavlere, så havde de nok valgt den gren. Det kan være, bøtten vender om fem år, og så er det omvendt af, hvad det er i dag. Sådan er vilkårene. Det gælder om at være god til det, man laver, og så må man udjævne overskud og underskud, siger 21-årige Magnus Jensen, som tager det med økonomien meget oppefra og ned.
-Hvis man er god til det, kan man lave penge på alt. Der er jo også minkfolk, der går på røven, fordi de bruger halvanden krone for hver gang de tjener én, siger Magnus.
Folk er bange for mink
Han håber også, at han en dag kan kalde sig selvstændig minkavler.
-Det kommer an på priserne, når jeg skal købe. Hvis udsigten til sin tid er dårlig, vil jeg nok hellere fortsætte som driftsleder. Der er større sandsynlighed for at skaffe finansiering, hvis det går godt, siger Magnus Jensen, som regner med, at han skal spare omkring en halv million kroner sammen for at få banken i tale.
-Det er avlsdyrene, der koster. Træspær er jo ikke dyre, og der er ikke udgifter til ventilation, forklarer Magnus Jensen, som har passet grise en stor del af sin uddannelsesperiode.
-Jeg kunne ikke finde praktik som minkavler, men jeg har passet mink både før uddannelsen ,og efter at jeg blev faglært landmand, siger Magnus, som konstaterer, at østeuropæerne tager arbejdet.
-Det er billig arbejdskraft, og så er danskere bange for mink. Derfor har avlerne vænnet sig til, at østeuropæerne ikke brokker sig over den form for arbejde, siger Magnus.
Vil overtage fars gård
18-årige Jens Riis oplevede ikke problemer med at komme i sin første praktik på 13 måneder.
-Da jeg havde lagt en profil ud på Jobstafetten, blev jeg hurtigt ringet op, siger Jens Riis, som dog skifter spor, når han skal i sin næste praktik.
-Jeg skal til slagtesvin og mark i 15 måneder. Det er for at prøve noget andet og få kørt noget traktor. Det er mink, jeg vil, men det er sundt nok at prøve noget forskelligt, siger Jens Riis, som har planer om, at han engang skal overtage den fædrene farm.
-Planer og planer…vi har snakket om det, men mange ting kan nå at ændre sig endnu, siger han forsigtigt.
En stor udfordring
18-årige Maiken Friis har også planer med familieejendommen, som hun engang skal overtage sammen med sin lillebror. Han vil dog først ud og have en anden uddannelse, fortæller Maiken.
-Vi skal overtage en lille smule ad gangen, siger Maiken, som erkender, det er lidt mærkeligt at tænke på, at hun kan få ansvaret for en stor farm med over 7.000 avlsdyr.
-Det er en stor udfordring. I øjeblikket er jeg sikker på, det er det, jeg vil nu, men tingene kan jo ændre sig, siger Maiken Friis, som til gengæld ikke er usikker på, at hun går på landbrugsskolen for at få med mink at gøre.
-Det er det dyr, jeg bedst kan lide at arbejde med. Jeg har altid vidst, jeg skulle arbejde med dyr, men indtil et år før, jeg begyndte på landbrugsskolen, tænkte jeg på at blive dyrepasser, siger Maiken.
Så længe vi laver penge
Hun har haft sit første praktikforløb hjemme på farmen på Djursland. Der skal hun også have det næste, og hun regner slet ikke med, at hun skal have noget særligt med svin eller køer at gøre undervejs mod den færdige eksamen som landmand.
-De interesserer mig ikke, siger Maiken.
Heldigvis kan hun lære nyt på skolen - også om de mink, som hun har været tæt på hele sin opvækst.
Det kan Jens Riis også.
-Det er sjovt nok at kende grundene til at mink går i brunst i marts i stedet for april, siger Jens, mens Magnus hæfter sig ved, at genetik-undervisningen er omfattende og indviklet.
- Jeg har ikke helt fattet det endnu, tilføjer Magnus, som er relativt sikker på, at minkbranchen nok skal have en fremtid i Danmark.
-Med den indtjening og de job, branchen skaber, vil der stadig være plads til os. Jeg tror ikke, politikerne er så dumme, at de kvæler det, siger Magnus.
Jens Riis tager et lille forbehold.
-Så længe, vi laver penge, er jeg ikke så ræd for indgreb, men den dag, vi ikke laver penge længere, er erhvervet nok nemmere at lukke, siger Jens.
Han forudser, at der kommer en dag, hvor minkavlerne ikke længere er i den økonomiske elite blandt danske landmænd.
-Men til den tid skulle vi gerne have lagt nogle penge til side, konstaterer den 18-årige landbrugselev.
