- Bliver kravene implementeret har det uoverskuelige konsekvenser, hvis det bliver, som det ser ud nu. Så kan vi lige så godt lukke og slukke. Men det gælder for alle vores kolleger på de 7000 hektar omkring Norsminde Fjord. Det er svært at tage seriøst, for det bygger på et forkert grundlag.

Sådan ridser landmand Christian Pries Andersen på 34 år situationen op. Han er en af de landmænd, som ser ud til at blive ramt af reduktionen af kvælstofudledningen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

I tredje planperiode af vandområdeplanerne skal udledningen af kvælstof til fjorden reduceres med 33 ton N frem mod 2027. Dette ligger udover kravet om en reduktion på 37 ton N, som landmændene i forvejen er forpligtet til at gennemføre frem mod 2021.

Det sidste mål er et første delmål, som Christian Andersen og kolleger skal forholde sig til, og det er de godt i gang med at gøre noget ved.

Undersøger udledning

For landmanden ved Balle har han været i forskellige projekter, der skal undersøge kvælstofudledningen.

- Vi har i samarbejde med Aarhus Universitet etableret et minivådområde for at mindske udledning fra dræn. Det lavede vi for fire år siden, hvor universitet måler på halvdelen af mine arealer, og hvad der forlader arealer i rodzonen, drænrør og vandløb, der løber fra arealer. Geus har også kørt et projekt omkring udledning af kvælstof fra rodzonen, som de undersøger, siger Christian Andersen.

Han har ikke fået de endelige resultater for de forskellige undersøgelser. Men de delsvar og svar, som kommer fra forskerne peger på, at problemet ikke er så stort, som det statens beregninger peger på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Resultatet er, som vi forventer, at kvælstofudledningen ligger langt væk fra modelberegninger, så vi er ret fortrøstningsfulde. Minivådområdet fungerer godt, men udgangspunktet, det skal fjerne, er lavt. For der er ikke meget at fjerne, siger han og tilføjer.

- Vi har også set resultater fra andre landmænd, og de siger, at der er enkelte steder, hvor man er tæt på modelberegning, men generelt er man måske nede under det halve.

Gården på spil

Det er frustrerende for landmændene i området, at kravene ikke stemmer overens med den virkelighed, som de oplever, og den viden, som de får fra forskerne, som undersøger fjorden.

- Det er hele gården, som er på spil. Hvis kravene bliver så vidtgående, så kan vi ikke lave landbrug her. Men det næste er, hvad kravene bliver, og så vi må vi tage den derfra. Jeg synes, at det er latterligt, og det er frusterende. Vi bruger mange ressorucer og sætter mange ting i gang, fordi man ikke ved noget. Forskeren siger selv, at de ikke ved nok om emnet. Vi kan se, at kvælstoffet forsvinder, men vi ved ikke, hvor det forsvinder her. Det er der, at vi er, siger svineproducenten og fortsætter.

- De antager, at en procentdel forsvinder ud i Norsminde Fjord, men hvor meget er usikkert. Vi skal ikke ødelægge naturen. Hvis det vi gør, er skadeligt, må vi finde løsninger, og det er vi også godt i gang med omkring minivådområderne og andre tiltag. Vi står med noget af Danmarks eller måske Europas bedste landbrugsjord og på grund af usikre modelberegninger skal det måske ikke dyrkes. Det er ressorucespild og strider mod vores opdragelse og lærdom som landmand med at få noget ud af jorden, siger Christian Pries Andersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Få bladet fra munden

Han driver landbruget sammen med sin far og på sigt vil de gerne lave et generationsskifte inden for de næste fem til ti år, og det får usikkerheden omkring Norsminde Fjord ikke lavet om på. Men som landmand, der skal leve af jorden, så efterspørges det, at politikerne på Christiansborg kommer ud af busken og melder ud, hvad kravene for kvælstofudledningen skal være.

- Det kunne være rart, hvis nogen turde tage bladet fra munden. Det er så rirrentede, at ingen tør sige eller gøre noget. Det er himmelråbende forkert. Det er svært at have tillid til politikerne. Det er forskerne, som står med fingrene i mulden. Det er niveauet over dem, som det er svært at have tillid til, siger Christian Pries.