DEBAT - Jeg kommer til at tænke på en god, gammel historie efter at have læst Peter Bohsens indlæg i Maskinbladet: En svensker, en nordmand og en dansker befinder sig på en båd. Da de er langt fra land, begynder båden at synke. Svenskeren reagerer ved at synge sine hjemlands vemodige viser. Nordmanden begynder at danse folkedans. Alt i mens danskeren opretter en ny forening.
Hvordan det går videre med båden og besætningen melder historien intet om.
Da jeg gik ind i landbrugsforeningsarbejdet, valgte jeg at gå ind i det eksisterende, fordi jeg så nogle kvaliteter i den måde hvorpå vores rådgivning og foreningsarbejde er opbygget. Det mener jeg stadig, og det er det, jeg har forsøgt at beskrive i mit seneste indlæg.
Der er så nogle andre, der har valgt at danne en ny forening, og det er i deres gode ret. Det er den frihed, vi har. Når Peter Bohsen så ikke anerkender en eneste af Landbrug og Fødevarers mange resultater, fordi han mener, vi hellere skal snakke om de mange fejl, han kan få øje på i fortiden, så stiller jeg gerne spørgsmålet: Hvor var du henne, Peter Bohsen? Måske samme sted som jeg? Jeg havde travlt med at passe mit landbrug. Dengang var der nogle andre, der brugte deres tid på landbrugspolitik og foreningsarbejde, og jeg er absolut ikke berettiget til at kritisere deres indsats, da jeg hverken kender baggrunden eller deres handlemuligheder i de forskellige situationer. Det er nemt at sige, at det hele var for dårligt, men hvis andre ikke havde kæmpet før du og jeg, var vi måske i en situation nu, som var værre eller endnu værre.
Lad os nu bare blive enige om én gang for alle, at vi er et overreguleret erhverv i Danmark sammenlignet med mange af vores konkurrenter. Den overregulering stammer jo fra en politisk proces. Der kan være rigtig meget fornuft i rene holdninger og fakta, men det ændrer ikke ved den lille detalje, at vi lever i en politisk virkelighed, og den virkelighed bestemmer for os. Hvis vi skal lave om på den politiske virkelighed, så skal vi have hjælp fra mindst 90 mandater, og hvordan gør vi bedst det? Det gør vi ved at stå sammen og sikre landbruget de bedst mulige rammevilkår. Det bliver nok aldrig perfekt, men uden den indsats, vi leverer, så havde det været langt værre.
Foruden de mange politiske resultater, jeg ridsede op i mit sidste indlæg, så har Landbrug og Fødevarer - alene i de sidste par måneder - sikret genåbning af fjerkræeksport til Sydkorea, sikret at bondegårdsreglen består og åbnet for eksport af varmebehandlet svinekød til Kina, som samlet set er en økonomisk gevinst i milliardklassen for vores erhverv. For slet ikke at tale om hvordan en pesticidaftale havde set ud, hvis vi havde valgt at bruge tiden på at trille tommelfingre i stedet for.
Landbrug og Fødevarer er en organisation, som spænder enormt bredt og sikrer mange sejre. Vi varetager forhold for danske landmænd, som vi landmænd måske slet ikke opdager, eller som vi til tider tager for givet. Det, jeg har oplevet, som formand for Agri Nord, og som jeg også har anerkendt gennem mit arbejde som fritvalgt i Landbrug og Fødevarers primærbestyrelse, er, at vi har mange enormt dygtige medarbejdere, som vi lokalt trækker på (også på mærkværdige tidspunkter af døgnet og ugen), og de hiver nogle enorme politiske resultater hjem til os landmænd.
Jeg har aldrig fortrudt, at jeg engagerede mig. Jeg kan se, at det flytter noget, og jeg fortsætter gerne med at bruge mine vågne timer på Agri Nord og Landbrug og Fødevarer. Jeg gentager også gerne, at den måde, hvorpå vi er organiseret i Landbrug og Fødevarer, misundes i udlandet. Kan vi blive bedre? Ja, det kan vi altid. Alting ser jo anderledes ud i bagklogskabens uendeligt klare lys, så derfor foretrækker jeg i stedet at se fremad i arbejdet med at forbedre vores organisation såvel som vilkårene for vores erhverv.
