Verdensrekord i salg af minkskind
I løbet af mandag vil 2,4 millioner minkskind have skiftet ejer, og de danske pelsdyravleres auktionshus, Kopenhagen Fur, får over 800 millioner kroner i kassen
2,4 millioner minkskind bliver mandag solgt i auktionshuset Kopenhagen Fur. Det er første gang i verdenshistorien, at så stort et antal minkskind udbydes på auktion på én dag.
Minksalget sker i forbindelse med Kopenhagen Furs februar-auktion, som begyndte lørdag og slutter tirsdag. I alt udbyder Kopenhagen Fur 4 millioner minkskind foruden en række andre pelstyper.
Samlet set vil salget over de fire dage langt overstige 1 milliard kroner. En stor og meget købedygtig kreds af internationale opkøbere er mødt op på auktionen. For mens den vestlige verden vunder sig i finansiel krise, massefyringer og massive statsunderskud, så oplever for eksempel kineserne forsat stor økonomisk vækst. Så der er altså økonomi til at aftage de danske topkvaliteter i minkskind.
- Vi forventer at kunne skabe eksportindtægter på 5 milliarder kroner i år. Dermed fastholder vi de 25.000 arbejdspladser, som dansk pelsdyravl bidrager til samfundsøkonomien med, siger administrerende direktør Torben Nielsen, Dansk Pelsdyravlerforening, Kopenhagen Fur.









Ja det er dejligt med lidt medvind. For vi skal være helt sikre på at alle lever op til de kommende besøg vi får af fødevarestyrrelsen. Der er absolut ingen undskyldning for ik og leve op til reglerne især efter så en en god auktion. Der er nu rigeligt af penge til og få det sidste iorden kære kollegaer....