Af Morten Damsgaard

Med navnet Snowflake præsenterer Dal-bo en nyudviklet Cambrige-ring til producentens tromler på Agromek. De nye ringe har fået hele tre stjerner forud for Agromek, og der er også tale om væsentlige forbedringer:

- Ringene vejer det samme som tidligere, men den nye konstruktion gør, at de kan holde til seks gange så stor en belastning, fortæller Hans Otto Wildfang, eksportchef hos Dal-bo og uddyber:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har udviklet Snowflake med det formål at ringene på moderne tromler med op til 18 meters arbejdsbredde bliver udsat for et større og større belastning, og de nye ringe gør os i stand til at gå længere op i arbejdsbredde i fremtiden.

De nye ringe er blevet testet i både ind- og udland under vanskelige forhold i eksempelvis Skotland og Sverige med meget stenholdigt jord.

Ringene er klar til salg allerede i 2015, og leveres i fire forskellige diameter fra 50,55, 60 samt 65 centimeter.

Dal-bo har fået patent på både navnet og designet.

Tromlen i liften

En anden nyhed på Dal-bos stand er en tre meter liftophængt græsmarktromle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vores populære Greenline græsmarktromle vil i fremtiden ramme et større marked, da vi nu tilbyder den til traktorens trepunktslift.

Græsmarktromlen består af en 7,1 meter ståltromle, som vejer 1.100 kg. Med både striglesektion samt slæbeplanke er vægten 1.500 kg, og med vand i tromlen, bliver den endnu tungere.

- Den er med andre ord forholdsvis let til mindre traktorer, men kan også laves tungere, og dermed trykke mere, fortæller Hans Otto Wildfang.

Tromlen kan desuden udstyres med såmaskine til såning af græsfrø, når slætgræsmarken gøres klar i det tidlige forår.