I et svar fra finansminister Bjarne Corydon (S) til Henrik Høegh fra Venstre indrømmer regeringen, at beskæftigelseseffekterne af at ændre harmonikravet for slagtesvin fra 1,4 dyreenheder pr. hektar til 1,7 dyreenheder pr. hektar kunne skabe cirka 2.000 job.

Det er ikke mindst derfor, at Venstre i sit finanslovsudspil peger på, at der er et betydeligt vækstpotentiale i fødevare-og landbrugssektoren:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Danske svineproducenter er underlagt strengere regler for produktion af slagtesvin, end EU tillader. De såkaldte harmonikrav for slagtesvin. Venstre vil forbedre konkurrencevilkårene for de danske svineproducenter ved at lade dem have flere dyr per hektar jord op til det tilladte niveau i EU. Det vil øge svineproduktionen i Danmark, skabe vækst for landmændene og arbejdspladser på slagterierne og i afledte erhverv. Ifølge Finansministeriet vil den højere svineproduktion øge eksporten med 2,2 milliader kroner og sikre cirka 2.000 nye arbejdspladser, lød budskabet fra blandt andre Lars Løkke Rasmussen.

25 års regulering

Samtidig præsenterede Venstre et udspil til erhvervspoltiki, hvor partiet vurderer, at der kan skabes op mod 25.000 nye job i den danske fødevaresektor, og eksporten kan øges med 50 milliarder kroner i 2020 med en mere fleksibel regulering af landbruget og stabile rammevilkår for fødevaresektoren.

- Derfor er det nødvendigt, at vi nytænker de sidste 25 års generelle regulering af landbruget. Landbruget skal have friere rammer til at øge produktionen uden at skade miljø og naturen. Vi skal sikre en bæredygtig udvikling med frihed under ansvar, oplyser Venstre, der blandt andet vil lette generationsskiftet i landbruget gennem en "selvfinansierende generationsskifteordning for fiskeri og landbrug".

Mangler overblik

Samtidig henvises der til, at man ikke i dag har et samlet overblik over hvilke EU-love og regler, Danmark har overimplementeret.

Men det vurderes, at Danmark blandt andet har overimplementeret direktiver som habitatdirektivet, nitratdirektivet og vandrammedirektivet:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Venstre skriver i sit erhvervspolitiske udspil, at der fremadrettet er brug for et mere systematisk nabotjek af flere sektorer end fødevare- og landbrug. Før ny erhvervsrettet lovgivning vedtages i Danmark, skal myndighederne vurdere, om samme lovgivning er eller planlægges indført i vores nabolande.

Formålet er at sikre, at ny erhvervsrettet lovgivning så vidt muligt fastlægges på niveau med den mindst konkurrencebelastende lovgivning i vores nabolande. Nabotjekket skal også gennemføres for eksisterende regulering, som formodes at være overimplementeret eller konkurrenceforvridende.