Venstre-kritik bremser vandplaner
Venstre folketingsgruppe afviser miljøministerens udkast til vandplanerne - da planerne kan risikere at skade landbruget.
Forårets interne Venstre-slagsmål om vandplanerne er blusset op igen. Det står klart, efter miljøminister Karen Ellemann (V) tirsdag måtte opgive at få sine partifællers accept af planerne. Det skriver Altinget.dk.
Ministeren havde håbet at få vandplanerne godkendt på gruppemødet, men opgav planen, da en teknisk gennemgang for interesserede Venstre-folk tidligere på dagen viste, at der i gruppen var markant utilfredshed og bekymring over planerne. Venstrefolkene kræver et nyt udkast, som i langt højere grad tilgodeser landbruget.
Kritikken fra Venstrefolkene skyldes dels en generel bekymring for, at vandplanerne vil skade landbruget, dels retter kritikken sig mod flere specifikke problemer - blandt andet markvanding, vandløbsvedligeholdelse, spildevand og endelige landbrugets kvælstof-reduktion.
Hvad var det, vi aftalte?
Ikke mindst den sidste diskussion er velkendt. Kravet om en kvælstofreduktion på 19.000 tons inden 2015 vakte nemlig også debat, da vandplanerne var i teknisk forhøring i foråret. Borgmestre og landmænd fra især limfjordsområdet mente, at kravene ville lukke regionens landbrug.
Regeringen og Dansk Folkeparti reagerede på kritikken ved at indgå aftalen Grøn Vækst 2.0. Denne aftale skulle være et kompromis mellem miljø-interesser og landbrugs-interesser, men nu viser det sig, at der langt fra er enighed om, hvad man egentlig har aftalt.
Aftalen siger nemlig på den ene side, at man skal undersøge, om man kan bruge vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelser til at udskyde reduktionen af 10.000 tons kvælstof. På den anden side siger aftalen, at målet om at reducere 19.000 tons kvælstof inden 2015 står fast.
Da undersøgelsen af undtagelsesbestemmelserne først er færdig i 2011, mener man i Miljøministeriet, at målet stadig er 19.000 tons i 2015. Det har de nye udkast til vandplanerne afspejlet - og det har vakt harme hos en række venstrefolk, som mener, at aftalen var, at man skulle reducere 9.000 tons og først i 2011 se nærmere på de sidste 10.000 tons.
Også Konservative og Dansk Folkeparti er utilfredse og vil ikke støtte det udkast, de har set.
Med hensyn til drikkevand. Nu er det vist kun det der kaldes spøjtegifte der undersøges for. Gad vide hvor mange stoffer der virkeligt kan sporres i vores drikkevand hvis vi ledte efter alle. Så hvis alle stoffer skal have samme grænseværdier som sprøjtegifte så kunne det være vi slet ikke havde rent vand mere. Vores civilisation og måde på at skaffe føde og boliger samt alt det andet har gjort at rent vand er en saga blot. Tænk bare på de østrogene stoffer der findes i urinen efter indtagelse af p-piller. De vil også kunne findes i al den stund der er utætte kloaker og spildevand der ikke bliver renset. Fint nok man også søger efter sprøjtegifte under byerne med sandsynligheden for at de midler der findes er størst i de områder hvor forbruget af disse er størst. Så det burde være andre miljøgifte og nedbrydningstoffer som er sundhedsskadelige for mennesker der ledes efter under byerne. Stoffer i benzin eller som indgår i asfalt/tjære. De vil være lige så farlige i de doser som de midste værdier ved sprøjtegifte.
Den største fare ved de senere mange års mijøpolitik er at befolkningen lulles hen i en overbevisning at det kun er landbruget der forurener. Vi glemmer helt hvorfor vi har noget der hedder landbrug. Vi skal jo alle have noget at spise. Spørgsmålet er blot hvor meget er vi villig til at betale/ofre for at få det når vi samtidigt vil have rent drikkevand. Vi bliver nødt til at nytænke vores civilisation.