KOMMENTAR: Årsskiftet er anledning til refleksion over det forgangne år, og set med landmandsøjne var der absolut positive ting at glædes over i 2016.
For eksempel er forårets landbrugspakke et stykke ad vejen en forbedring af rammevilkårene, men frustrationernes tid er absolut ikke forbi.
Det er hårdt at være vidne til, hvordan forkerte tal og misinformation fra dele af den politiske verden og fanatiske interesseorganisationer skal danne grundlag for uhyggeligt indgribende vandplaner.
Det er faktisk trist at se, hvordan misinformationen tilsyneladende accepteres af den nuværende regering og ministre i stedet for, at de klart melder ud, at en tidligere regering - bevidst eller ubevidst - har givet EU helt forkerte oplysninger om tilstanden i dansk grundvand, som straks burde korrigeres. Det er umuligt at forstå, at en erkendt fejl får lov at leve videre i EU-systemet. Hvor er den danske minister?
Det er hårdt nok at kæmpe med almindelige faglige udfordringer, alt for lave afregningspriser og et vejrlig, som indimellem kan drille.
Men vi ved trods alt, at den slags udfordringer er et grundvilkår i landbrugserhvervet.
Meget værre er det, når man skal underlægges fagligt forkerte regler og skøre politiske idéer.
Den enkelte landmand er i et vist omfang sat fra bestillingen.
I stedet for selv at kunne træffe beslutningerne, dikteres vi i mange situationer af regler, som er fostret i et system, der er præget af virkelighedsfjerne forestillinger om, hvad vi faktisk gør - og mindst lige så virkelighedsfjerne forestillinger om, hvad vi bør gøre, hvordan vi bør gøre det, og hvornår vi bør gøre det.
Denne politiske tilgang til landbrugserhvervet står i kontrast til vores opvæksts historiske fortælling om, hvordan landbrugsreformerne i slutningen af 1700-tallet - og ikke mindst selvejet - var forudsætningen for de følgende århundreders innovation, vækst og fremgang, som løftede hele samfundet.
Selvejet og selvbestemmelsen gav plads til, at den enkelte landmand kunne udvikle sin bedrift og afprøve nye idéer, som i et stærkt fagligt fællesskab kunne sprede sig.
Landmænd fik lov til at være landmænd.
Christiansborgs politikere skal passe på, at de ikke kvæler vor tids nye idéer i stramme restriktioner, som er udtænkt ved et kig i bakspejlet eller ved at lytte til visse interesseorganisationers fortællinger, der i nogle tilfælde er direkte løgnagtige.
En stor del af den politiske kamp handler desværre om, at imødegå konspirationsagtige myter om landmænd som skurkagtige slyngler, der er ligeglade med natur og miljø.
Landmænd har altid været meget bevidste om, at en bedrift kun er til låns af kommende generationer, og det er en indgroet pligtfølelse hos de fleste landmænd at værne om den plet jord, man har fået til rådighed.
Lad os håbe på, at vi får lov til at løfte ansvaret, og at vi må opleve yderligere politisk tøbrud i 2017, så vi får lov til at udfolde godt landmandskab. Og lad os håbe på gode priser på vores produkter.
Velkommen 2017!
