Retten i Esbjerg har i dag afsagt kendelse i en sag anlagt af Ny Endrupholm A/S i april 2016 mod Banedanmark og Vejen Kommune. Her skulle retten tage stilling til, om bro og vej ved Skovgårdsvej skal fjernes. I dag skulle retten så tage stilling til, om sagens forberedelse skulle fortsætte eller sagen skulle udsættes. Retten har sidst på eftermiddagen mandag afsagt kendelse, som betyder, at sagen udsættes.

- Vi er midt i processen om ekspropriation efter vejloven i den her sag. Vi bliver bakket op af ministeren, der har udtalt, at han ikke ser andre muligheder for Vejen Kommune end at lovliggøre vejen ved ny ekspropriation.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor er vi også godt tilfredse med, at retten har besluttet at udsætte retssagen, siger Vagn Sørensen, formand for teknik og miljøudvalget i Vejen Kommune og fortsætter:

- Vi arbejder selvfølgelig på hurtigst muligt at sikre borgere og trafikanter adgang til Skovgårdsvej, siger teknik- og miljøudvalgsformanden.