Med præsentation af den nye RM 232 Hegnssnitter på Agritechnica bringer GreenTec et helt nyt koncept på markedet til vedligehold af landbrugshegn. På en gang klippes hegnet - og samtidig findeles de afklippede grene, skriver GreenTec i en pressemeddelelse.

RM 232 har fire overlappende rotorer. Hver rotor er udstyret med seks frit svingende knive fordelt i to lag. De nederste knive ind imod hegnet klipper grenene af - og de øverste sørger for findelingen. Grene op til fire centimeter føres ind gennem maskinens frontskjold, hvorefter de klippes og findeles. De små grenstumper drysser stille og roligt ned fra bunden af maskinen - for at lande på jorden, hvorefter forrådnelsen går i gang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

"all in one" koncept

RM 232 har en arbejdsbredde på 2,3 meter og er specielt målrettet til hegn hvor der køres med imellem 1-3 års interval imellem klipningerne. Normal fremkørselshastighed er helt op til fire km i timen - afhængig af tætheden i hegnet. RM 232 er en maskine med høj kapacitet der med sit "all in one" koncept, udfører alle funktioner i en arbejdsgang. Hegnet klippes med et rent snit, og der efterlades kun flis fordelt i bunden af hegnet.

RM Hegnssnitteren produceres komplet i højstyrkestål. På trods af den store arbejdsbredde, er det herved muligt at have en egenvægt på kun 250 kg. Hermed kan den monteres på alle større armklippere, eller som et prisgunstigt alternativ på Greentecs Redskabsramme beregnet til Front - eller teleskoplæsser, HXF 3302, skriver GreenTec.