I al stilfærdighed har to danske landmænd taget en helt ny type varmluftskedel i anvendelse til korntørring. Erling Schmidt, som gennem sit firma CN Maskinfabrik har bygget og leveret de to komplette containeranlæg, er lidt i tvivl om, hvorvidt han skal slå på sloganet "Plug and heat" eller "Plug and save".

Men uanset navnet er det i hvert fald sikkert, at en CN varmluftsunit er enkel at installere, og når det kommer i en container som her, så kræver det bare at containeren placeres hensigtsmæssigt, klodses op så den står vandret, og at elkablet sættes i stikket - så er der masser af varm luft.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Varmluftskedler er generelt meget enkle at installere. Der kræves stort set kun en skorsten og elektrisk tilslutning, før det komplette anlæg kan køre. Vandinstallation og varmtvandsrør er der selvsagt ikke brug for. Hvor der allerede findes luftkanaler, kan man nemt erstatte den gamle varmekilde med en CN varmluftskedel og til korntørring placeres varmeunitten typisk tæt op ad siloernes eksisterende blæseranlæg.

De anlæg, som CN har leveret op til denne høst, anvender træpiller som brændsel, men flis, renseaffald, korn og så videre kan også anvendes som varmekilde. Kedlerne har en meget høj virkningsgrad på grund af den direkte konvektion til varm luft, så når de nye anlæg og biobrændsel erstatter gamle anlæg, som kører på olie eller gas, er der tale om store besparelser - en omkostningsreduktion på 30-40 procent er ikke urealistisk med træpiller i tanken.

Anlægget leveres som en komplet enhed bestående af kedel, brænder, elektronisk styring og brændselsmagasin, hvis størrelse naturligvis afhænger af anlæggets varmeydelse.

- Vi tilbyder de nye varmluftskedler i størrelser fra 70 kW til 1.750 kW, men anlæg på 140 kW vil være mere end tilstrækkeligt til de fleste gårdes tørrerier, siger Erling Schmidt.

Penge at spare

Hos de to første landmænd - Nicolaj Pedersen, Hovborg og Torben Jacobsen, Filskov - der har investeret i CN's containerløsning, fyres der med træpiller. Nicolaj Pedersen tror på en stor besparelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi regner i runde tal med, at vores energiomkostninger ved at tørre kornet 4 procent reduceres fra 30 til 20 kroner/ton, men der kan nok spares endnu mere, hvis vi får fundet ud af en nem måde at blande renseaffald med træpiller, siger Nicolaj Pedersen.

Det er Erling Schmidt enig med ham i, for brændværdien af renseriaffald er høj. Hvor høj vil naturligvis variere efter afgrøde og så videre, og erfaringen viser, at hvis der er meget ukrudtsfrø i affaldet, stiger brændværdien, for de olieholdige ukrudtsfrø er godt brændsel. Hvis renseriaffaldet brændes, løser landmændene også udfordringen med at bortskaffe affaldet, så alt i alt vil det være interessant at overveje, selvom træpiller er billig brændsel.

Hos Torben Jacobsen skal CN's varmluftsunit også primært bruges som varmekilde til korntørring i gårdens tre store stålsiloer, der oplagrer en stor del af gårdens årlige kornproduktion.

- Vores mobiltørreri fra 2006 kunne ikke følge med længere, så vi skulle ud at investere i en ny varmekilde under alle omstændigheder, og med løsningen fra CN fik vi både billig varme og fleksibilitet, så det var egentlig ikke svært at beslutte sig, siger Torben Jacobsen.

Han fortæller, at man allerede har brugt den varme luft fra containeren som varmekilde til det mobile tørreri.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det fungerede godt. Varmtluftskedlen blæste cirka 40 grader varm luft hen til vognens indsugning, og vi tørrede frøene cirka 0,7 procent ned pr. time, så vi fik et effektivt portionstørreri ud af det og kan oplagre vores tørrede frø i langt højere bunker end tidligere, siger han.

Torben Jacobsen funderer også over en måde at bruge containeren til at holde drikkevandet på sin minkfarm frostfrit, når det er påkrævet.

- Nu sidder der en elpatron på 7,5 kW, så kan vi finde en god løsning på at konvertere den varme luft til varmt vand i vores drikkeanlæg til minkene, kan vi spare mange penge de år vinteren er hård.

Tilskud

De to landmænd har begge fået betydelige tilskud til deres investeringer. Det er energi- og teknikrådgiver Gunnar Schmidt fra Byggeri & Teknik I/S i Herning, der har hjulpet dem med beregninger og ansøgninger om tilskud til omlægning af produktion af procesvarme fra konventionel brændsel til bio/vedvarende energi.

Rammen er op til 8.200 kroner tilskud pr. 1.000 liter olie, der kan substitueres med biobrændsel, dog kan man maksimalt få tilskud til 65 procent af investeringen. Ved skifte fra naturgas eller propangas er tilskudsgrænsen pr. 1.000 kubikmeter gas, der substitueres 9.108 kroner og 10.660 kroner pr. 1.000 kg propangas.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvis en landmand eksempelvis i gennemsnit har brugt 9.000 liter olie pr. år til korntørring er tilskuddet således 73.800 kroner.

Gunnar Schmidt har ikke set denne type anlæg i drift før og er sikker på, der er store muligheder i dem for de fleste og er helt sikker på, at mange økologer vil finde anlægget interessant, for de har længe søgt en miljøvenlig teknologi til korntørring.

Leasing

Det er naturligvis først og fremmest den billige varme, der får kunderne til at vælge CN Maskinfabriks løsning, men mobiliteten og fleksibiliteten tiltaler også mange. Varm luft i korntørreriet - varme i værkstedet eller maskinhallen - varme til væksthuse, kyllingehuse, ridehaller, byggeprojekter - ja, stort set varme til alle formål så længe opvarmningen kan klares med den varme luft.

En hurtig kalkulation vil vise, at mange kunder kan spare penge ved at investere i en CN varmluftsunit, men som tiderne er i landbruget lige nu, er det ikke altid rentabilitet og fornuft, der afgør investeringerne - det gør likviditeten.

- Alle ved, at det er billigere at betale renter end energi, men derfor kan det alligevel være svært at overbevise banken om yderligere investeringer, siger Erling Schmidt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han er derfor glad for statens tilskudsordning, og at flere finansieringsselskaber er villige til at se på finansiering af anlæggene. Det giver langt flere kunder mulighed for at få glæde af de nye anlæg, og når energibesparelserne kommer i samme takt, som leasing ydelserne forfalder, belaster investeringen ikke gårdenes likviditet.